efterprøvelse substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[-ˌpʁœˀwəlsə] 
Betydninger
1.
det at afprøve en hypotese eller en påstand for at afgøre om den er sand, rigtig el.lign.
er der noget, naturvidenskaben baserer sig på, er det kontrol og efterprøvelse JyP2006Jyllands-Posten Øst (avis), 2006.
Hvis det muslimske samfund ønsker en moderne akademisk uddannelse til imam, skal de bare henvende sig. Men det er en forudsætning, at undervisningen sker på frie vilkår, hvor alle 'sandheder' er til kritisk efterprøvelse Ritzau2005Ritzaus Bureau (nyhedsbureau), 2005.
2.
JURA behandling af en sag ved en højere administrativ eller retslig instans efter at en tidligere afgørelse er blevet anket
En arbejdsgivers forbud mod at bære hovebeklædning var til efterprøvelse ved Højesteret i 2005. Her nåede Højesteret frem til, at det i den konkrete sag var berettiget med et sådan forbud JyP2013Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2013.
Efter seks års fængsel uden meningsfuld efterprøvelse er det på tide, at en domstol tager stilling til, om [fangernes] tilbageholdelse er lovlig Inf2007Information (avis), 2007.
Denne artikel er skrevet i 2015 og senest opdateret 2016.
