melisme substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[meˈlismə] 
Oprindelse
af græsk melos 'sang, vise' og -isme
Betydninger
del af en melodi hvor man trækker en stavelse ud over flere toner, især i en vokal komposition fx ordet 'sal' i nationalmelodiens næstsidste linje 'Og det er Frejas sal'
grammatik
især i pluralis
[Han] synger med en luftig, prunkløs stemme, der undviger britpoppens bragesnak og soulmusikkens pynt, staffage og melismer i en roligt fortællende stil WeekA2010Weekendavisen (avis), 2010.
Væk var maskingeværsilden af melismer fra den italienske mezzosoprans strube, afløst af et sårbart piano Inf2015Information (avis), 2015.
Denne artikel er skrevet i 2016.
