Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
breccie substantiv, fælleskøn
Bøjning -n, -r, -rne
Udtale [ˈbʁεdɕə]  eller [ˈbʁεgjə]  tip
Oprindelse fra italiensk breccia 'skærve, sten'
Skjul Betydning

Betydninger

 
grovkornet bjergart der består af sammenkittede skarpkantede sten af mineraler og bjergarter også om et klippestykke af en sådan bjergart
Fordybningerne under Gibraltar Strædet er for det meste fyldt op med breccie, en bjergart dannet af afbrækkede klippestykker og sedimenter Pol2007Politiken (avis), 2007.
Breccier er klippestykker, der er blevet knust under bjergkædefoldninger og så kittet sammen igen af mineraler VejAFbl2004Vejle Amts Folkeblad (avis), 2004.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2014 og senest opdateret 2015.