bel canto substantiv, fælleskøn eller intetkøn
Bøjning
-en eller -et
Udtale
[bεlˈkanto] 
Oprindelse
fra italiensk bel canto 'smuk sang'
Betydninger
italiensk sangkunst som er karakteriseret af tonedannelsens perfektion og skønhed og en virtuost bevægelig teknik kulminerede i 1800-tallet med operakomponister som Bellini og Donizetti
Ord i nærheden
skønsang scatsang sangforedrag...vis mere
Bel canto betyder smuk sang og kræver en sublim teknik af fortolkeren: Perfekt tonedannelse, hvor stemmen føres glidende fra tone til tone, smidighed og fuld beherskelse i alle registre i både langsomme og hurtige tempi Akt99Aktuelt (avis), 1999.
Orddannelser
Sammensætninger
bel canto-opera
Denne artikel er skrevet i 2014.
