hallig substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Oprindelse
fra frisisk hallig 'hellig', om helligt land, kirkejord, specielt om opskyllet, ikke inddiget land, som kirken oprindelig havde brugsret til
Betydninger
lille lavtbeliggende ø i Vadehavet der ikke er omgivet af diger og derfor ofte oversvømmes ved højvande
Det, der adskiller en hallig fra andre øer i vadehavet, er, at den er uinddiget FlensbA2008Flensborg Avis (avis), 2008.
Der er ti halliger. De er helt flade, og når der er forhøjet vandstand, bliver de oversvømmet. Derfor har menneskene bygget huse og stalde oppe på nogle kunstige bakker, varfter FlensbA2017Flensborg Avis (avis), 2017.
Denne artikel er skrevet i 2018.

