shunt substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er eller (uofficielt) shunts, -erne
Oprindelse
fra engelsk shunt 'vigespor, sidespor', af uklar oprindelse, måske afledt af verbet shun 'undgå, styre udenom'
Betydninger
1.
TEKNIK ventil i et varmeanlæg hvormed man regulerer fremløbstemperaturen i anlægget, idet en del af det afkølede returvand ledes uden om kedlen og blandes med det varme vand fra kedlen
Synonym
shuntventil
Ord i nærheden
bundskrue sikkerhedsventil luftventil indsugningsventil udsugningsventil termostatventil...vis mere
En shunt er en ventil, der kan sænke temperaturen i fremløb eller afløb til og fra kedlen LandbSyd2009Landbrug Syd (internetavis om landbrug) - LF Media A/S, 2009.
For at opnå korrekt temperatur i gulvvarmesystemet blandes vandet fra gulvvarmen med vand fra varmekilden i en shunt MesterTid2008MesterTidende (månedlig avis for entreprenører og håndværkere) - Danske Fagmedier ApS, 2008.
2.
MEDICIN kanal der leder blod eller anden kropsvæske væk fra den normale bane, dannet naturligt i kroppen eller efter indsættelse af kunstigt rør
Ord i nærheden
sprøjte1 dræn kanyle shuntventil...vis mere
På Rigshospitalet fik hun indopereret en shunt til afløb for overskydende cerebrospinalvæske DagMed2011Dagens Medicin (nyhedsavis om sundhedssektoren), 2011.
patienten lider af shunt – at blodet løber igennem iltfattige områder i lungen Pol98Politiken (avis), 1998.
3.
TRAFIK færdselsåre der leder trafikken uden om et knudepunkt og derved mindsker belastningen
Ord i nærheden
færdselsåre sidevej stikvej tværvej tværgade radialgade forbindelsesvej...vis mere
Shunten forhindrer, at rundkørslen bliver overbelastet i myldretiden, fordi trafikanterne kan fortsætte op på motorvejen uden stop ved rundkørslen NojySt2014Nordjyske Stiftstidende (avis), 2014.
I krydset ved Riishøjsvej/Hadsundvej laves en shunt, så cyklisterne har fast højresving og ikke længere bremses af rødt lys VejgA2010Vejgaard Avis (lokalavis) - Nordjyske Medier, 2010.
4.
ELEKTRONIK elektronisk komponent i et apparat eller et elektrisk ledningssystem der leder en del af strømmen uden om systemet
Ord i nærheden
komponent
...vis mere
Et amperemeter har en shunt, som monteres på forbrugsbatteriets pluspol og afgiver en plus- eller minusværdi til instrumentet Bådnyt2014Bådnyt (blad), 2014.
PA1000 har to interne shunts, én til præcise lave strømmålinger op til 1 Amp, og en anden for strømmålinger op til 20 ampere ElekData2013Elek-Data.dk (hjemmeside for Nyhedsmagasinet Elektronik & Data, fagblad for den danske elektronikindustri) - Odsgard A/S, 2013.
Orddannelser
Sammensætninger
shuntventil
Denne artikel er skrevet i 2015 og senest opdateret 2016.

