coda substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [ˈkoːda] 
Oprindelse fra italiensk coda 'hale' af latin cauda
Betydninger
1.
selvstændig, afsluttende del af et musikstykke
klarinetten brillerer med nogle hurtige løb, inden codaen gentager åbningstemaet, og satsen falder til ro HelsDbl2022Helsingør Dagblad (avis), 2022.
til sidst gik det som en løbeild gennem satsens coda, med en hidsig retorisk figur, som finder sit ophav i symfoniens allerførste takt Inf2022Information (avis), 2022.
1.a
klart afgrænset afsluttende tilføjelse til en fortælling el.lign.
I en ret kort coda til sidst opruller filmen et arsenal af problemer, som tårner sig op Ekko2016Ekkofilm.dk (filmmagasin) - Ekko, 2016.
Melvilles novelle afsluttes med en coda, der peger i retning af eksistentialistisk mismod WeekA2022Weekendavisen (avis), 2022.
Denne artikel er skrevet i 1994 og senest opdateret 2025.
