anaforisk adjektiv
Bøjning
-, -e
Udtale
[anaˈfoˀʁisg] 
Betydninger
1.
LITTERATUR som er kendetegnet ved en systematisk, parallel gentagelse af ét eller en række ord i begyndelsen af et antal på hinanden følgende sætninger eller verslinjer fx pronominet jeg og verbet sliber i følgende vers: Jeg sliber knive/Jeg sliber sakse/Jeg sliber solskin og dagligt brød
Martin Luther Kings tale "I have a Dream" ( 1963) .. imiteres i kraft af en anaforisk sætningsopbygning RetMag2010RetorikMagasinet (fagblad om retorik) - Retorikforlaget, 2010.
det er deres regel snarere end undtagelse at operere med anaforisk sætningsopstilling, sådan at morsomhederne begynder ens eller næsten ens Inf2003Information (avis), 2003.
2.
som viser tilbage til noget tidligere omtalt eller noget underforstået, og som kun kan fortolkes korrekt ud fra dette forudgående indhold især om pronominer, fx hun i sætningerne Der stod en kvinde i døren. Hun var vred
Ord i nærheden
grammatisk referentiel deiktisk...vis mere
Denne artikel er skrevet i 2015 og senest opdateret 2016.
