ophøjelse substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[ˈʌbˌhʌjˀəlsə] 
Betydninger
1.
tildeling af en bedre, højere eller fornemmere stilling, status eller værdighed; tillæggelse af en større værdi
Ord i nærheden
anerkendelse forfremmelse sakralisering nominering indstilling udnævnelse kåring...vis mere
ophøjelsen til rigets (næst)højeste embede som første kvindelige folketingsformand, det var hun stolt af Inf2015Information (avis), 2015.
Det antydes, at mæglingsforslagets ophøjelse til lov i august 1956 fik arbejdere til at udskyde køb af radioer og TV BerlT2000Berlingske Tidende (avis), 2000
1.a
det at nogen eller noget bringes op på et højere åndeligt niveau eller til en overlegen position
Ord i nærheden
dyrkelse skamros forherligelse glorificering heroisering...vis mere
Præsident John F. Kennedy er en myte, hvis ophøjelse af ham har gjort det svært objektivt at vurdere hans præsidentperiode SeHør2015Se og Hør (blad), 2015.
Vi kender fortællingen om Jesus' himmelfart, eller Jesus' ophøjelse til himlen, fra Markusevangeliet, Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger i Det nye Testamente HernFbl2011Herning Folkeblad (avis), 2011.
Denne artikel er skrevet i 2016 og senest opdateret 2017.
