Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
mirin substantiv, fælleskøn
Udtale [ˈmiːʁin]  eller [miˈʁiˀn] tip
Oprindelse kendt fra 1991 af japansk mi 'smag' og rin 'fjerne bitterhed'
Skjul Betydning

Betydninger

 
sødlig, klar risvin, lettere end sake, brugt som smagstilsætning i det japanske køkken
Rør en dressing af soja, olivenolie, lidt mirin og ahornsirup, presset hvidløg og finthakket chili WeekA2016Weekendavisen (avis), 2016.
Tempura serveres med en sødlig dyppe-sauce, som vi i dette tilfælde regner med består af fiske-bouillon, soja og den japanske udgave af mad-sherry, mirin BT99B.T. (avis), 1999.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017 og senest opdateret 2018.