Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
ufuldkommenhed substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [ˈufulˌkʌmˀənˌheðˀ]  eller [ufulˈkʌmˀənˌheðˀ]  tip
Skjul Betydning

Betydninger

 
det ikke at være uden fejl eller mangler; mangel, skavank
Noget af det smukke ved lærdom er, at den indrømmer sin midlertidighed, sine ufuldkommenheder Pol1999Politiken (avis), 1999.
Ufuldkommenhederne i glasset opstår sjældent ved produktionen, men gennem brug af glassene Wikipedia2008Wikipedia (internetleksikon), 2008.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2016.