Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
hobbit substantiv, fælleskøn
Bøjning -ten, -ter, -terne
Udtale [hoˈbid]  tip
Oprindelse kendt fra 1969 væsnerne optræder første gang hos den britiske forfatter J.R.R. Tolkien i romanen "Hobbitten" (1937, dansk 1969), og hobbit betyder ifølge ophavsmanden 'hole-dweller', dvs. 'den som lever i et hul'
Skjul Betydning

Betydninger

 
overnaturligt, menneskelignende væsen der fremstilles som godmodigt af natur, har lodne fødder, er omtrent halvt så højt som et almindeligt menneske og bor i en hule gravet ind i en lille græsbakke
Se også ork
Selskabet på 13 dværge, en hobbit og af og til en troldmand drager .. over øde sletter og høje bjerge, igennem dunkle skove og ned ad rivende floder WeekA1997Weekendavisen (avis), 1997.
den lærde englænder J. R. R. Tolkien gav liv til de små hobbitter, der er halvt så store som vi mennesker BerlT2000Berlingske Tidende (avis), 2000.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017.