ostrakisme substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n
Oprindelse
af græsk ostrakon 'potteskår' og -isme efter den oldgræske praksis indført af Kleisthenes ca. 500 f.v.t. hvor borgerne ved en årlig afstemning kunne skrive en uønsket politikers navn på et potteskår og dermed nominere ham til landsforvisning i ti år
Betydninger
1.
(midlertidig) landsforvisning, især af en magtfuld person der vurderes at være til fare for samfundet
SPROGBRUG
historisk
En mand med gode talegaver eller rigdom til at købe sig tilhængere kunne udvikle sig til en tyran. Opstod der risiko for det, kunne borgerne dømme manden til landsforvisning. Systemet kaldes ostrakisme IllVid2012Illustreret Videnskab (blad), 2012.
Ostrakisme var en afstemningsform i det antikke Grækenland, hvor man slog en potte i stykker og brugte stumperne til at skrive navnet på den person, man ønskede udvist fra byen Sportenkort.dk2013Sportenkort.dk (hjemmeside om sport), 2013.
1.a
et flertals udstødelse eller fordømmelse af nogen
ostrakismen ramte alt, hvad der havde haft berøring med Tyskland. I dag mere end 50 år efter begivenhederne er det stadig kropumuligt at få kvinder og mødre til at berette om deres kærlighed til en tysk soldat Pol2000Politiken (avis), 2000.
Denne artikel er skrevet i 2017.

