tørklæde substantiv, intetkøn
Bøjning -t, -r, -rne
Udtale [ˈtɶɐ̯-] 
Oprindelse udviklet af ældre nydansk tørreklæde egentlig 'klæde til at tørre sig i'
Betydninger
1.
firkantet stykke stof til at binde om fx hoved eller hals til pynt eller til beskyttelse
Ord i nærheden halsklud chiffontørklæde silketørklæde bandana charmeklud partisantørklæde...vis mere
En gammel, lidt tyk dame med et stort blomstret tørklæde om hovedet kom med besvær op ad trappen SVJacob88Jacobsen, Søren Vagn: Skriget i tunnelen. Gyldendal, 1988.
1.a
hovedklædning i form af et stykke stof der dækker håret, halsen og skuldrene bæres offentligt af visse muslimske kvinder og piger
Synonym hijab
Ord i nærheden hijab slør1 hovedklæde...vis mere
Jeg vidste, hun var muslim, fordi hun bar tørklæde Pol2008Politiken (avis), 2008.
Jeg håber ikke, at jeg bliver hindret i at udføre mit kommende arbejde som læge på grund af tørklædet JyP2008Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2008.
2.
lille firkantet stykke stof der fx benyttes som lommetørklæde eller som pyntegenstand i en brystlomme
Orddannelser
Sammensætninger tørklædesnip halstørklæde hovedtørklæde partisantørklæde silketørklæde
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5 og senest opdateret 2018.
