Opslagsord

Opslagsordene i Den Danske Ordbog har en form der er i overensstemmelse med den officielle norm, sådan som Dansk Sprognævn har fastlagt den i Retskrivningsordbogen (5. udgave, 2024). Det betyder ikke at Den Danske Ordbog medtager alle Retskrivningsordbogens opslagsord. Det betyder heller ikke at Den Danske Ordbog ikke har andre ord med end dem der står i Retskrivningsordbogen. Men det betyder at opslagsordene i Den Danske Ordbog, bortset fra nogle klart markerede undtagelser, følger den officielle danske retskrivning sådan som den fremgår af Retskrivningsordbogens alfabetiske del og af ordbogens afsnit med retskrivningsregler.

Et opslagsord er normalt det pågældende ords grundform, dvs. dets ubøjede form. Enkelte opslagsord optræder i hvad der må regnes for en bøjningsform, fordi en grundform enten ikke findes i sproget eller så godt som ikke bruges. Det gælder fx penge, molevitten og alkoholvaner.

Antal opslagsord

Den Danske Ordbog indeholder i alt 106.350 opslagsord (november 2025).

Der er ikke noget endeligt antal opslagsord i Den Danske Ordbog. Redaktionen skriver løbende nye artikler til ordbogen, som opdateres med regelmæssige mellemrum. Den trykte ordbog, som udkom 2003-2005, behandler i alt ca. 100.000 ord. Af disse er omtrent 60.000 ord hovedopslagsord med egne artikler, mens de resterende ca. 40.000 er underopslagsord, dvs. de er anført som eksempler på orddannelser i en anden artikel. At de sidstnævnte ikke optræder som selvstændige artikler, er især begrundet i hensynet til pladsøkonomi. Ord som kartoffelavler, kartoffelchips, kartoffelgratin, kartoffelskive og kartoffelterning kan umiddelbart forstås ud fra betydningen af de enkelte ord, og derfor nævnes de i den trykte ordbog blot som eksempler på sammensætninger i artiklen kartoffel. Men i netordbogen er der ikke samme strenge krav til pladsøkonomi, og derfor vises alle ord i selvstændige ordbogsartikler her. I netudgaven er der til gengæld nedlagt en række artikler som i papirudgaven blot er henvisninger fra et sted til et andet. De fleste af den slags artikler er overflødige i en netordbog – i stedet kommer man direkte til den ønskede artikel.

Dobbeltformer og sideformer

Artiklen sibirisk (vis i fuld størrelse)


Artiklen tja

I nogle tilfælde giver Retskrivningsordbogen frit valg mellem to (eller flere) korrekte former af et ord, de såkaldte dobbeltformer. Selvom dobbeltformer principielt er ligestillede, er rækkefølgen i ordbogsartiklerne ikke tilfældig. Rækkefølgen viser hvor etablerede formerne er. Den form der står først, er som regel den der er mest udbredt i sproget. Hvis den ene form er meget mere udbredt end den anden, er dette forhold beskrevet længere nede i ordbogsartiklen. Et eksempel på det kan ses i artiklen sibirisk.

I andre tilfælde medtager Den Danske Ordbog én eller flere sideformer til opslagsordet. Sideformer er former som Retskrivningsordbogen ikke regner som dobbeltformer, men som følger reglerne for dansk retskrivning og derfor er brugbare alternativer til opslagsordet, alt efter omstændighederne. Sådanne former står med samme røde farve som opslagsordet og anføres efter dette med kommentaren "også i formen".

Ikkenormerede former

Reglen om at opslagsordene i Den Danske Ordbog følger den officielle retskrivningsnorm, har som antydet ovenfor nogle undtagelser. De skyldes hensynet til ordbogens brugbarhed for forskellige grupper af brugere og til ordbogens beskrivelse af det danske sprog som det faktisk bruges uanset Dansk Sprognævns normering (læs mere i afsnittet Beskrivelse eller norm). Man kan støde på ikkenormerede former i ordlisterne til højre på skærmen, både fanebladet Søgeresultat og fanebladet Alfabetisk liste. Her står de ikkenormerede former med grånet skrift, i modsætning til de normerede opslagsord, der står med rødt (hvis det er det opslag der vises i midterfeltet) eller med blå linkfarve. De ikkenormerede opslagsord er ikke autoriseret af Dansk Sprognævn og kaldes her uofficielle.

Uofficielle former

Akilleshæl: oplysning om uofficiel stavemåde

De uofficielle former omfatter bl.a. former der er etablerede i bestemte faglige kredse, fx chlor for klor blandt kemikere, og former der er udbredte og ikke på afgørende punkter forsynder sig mod den gældende officielle norm. For eksempel kan en medtagen uofficiel form af et fremmedord afspejle det långivende sprogs norm, fx accordeon for akkordeon. Der skelnes, som vist nedenfor, mellem udtrykkene stavemåde, hvor forskellen mellem den uofficielle og den officielle form alene skyldes forskellig bogstavering, fx i artiklen akilleshæl, og form, hvor forskellen skyldes noget andet, fx forskellig brug af accenttegn, store og små bogstaver, bindestreg, mellemrum e.l. eller forskellig orddannelse, fx ansvarhavende for ansvarshavende.

Aids: oplysning om uofficiel stavemåde

Blandt Den Danske Ordbogs opslagsord finder man former der i én eller anden periode mellem 1955, da Dansk Sprognævns første retskrivningsordbog udkom, og 2024, da Retskrivningsordbogens 5. udgave udkom, har været officielle, men ikke længere er det. Disse ord anføres som varianter skrevet med grå skrift og med en stiplet rød kasse omkring. Kommentaren indeholder formuleringen "nu uofficiel".

Endelig oplyser Den Danske Ordbog om uofficielle talesprogsefterlignende skrivemåder, fx lissom for ligesom, og om reducerede, men tilladte former, fx ha' for verbet have.

Homografer

opslagsordet bakke: 7 homografer


opslagsordet blad: Ikke homografi
på trods af meget forskellige betydninger
(vis i fuld størrelse)

I mange tilfælde står der et lille hævet tal efter opslagsordet. Det betyder at opslagsordet er ét af to eller flere forskellige ord der staves ens. Disse opslagsord er homografer. I Den Danske Ordbog regnes to eller flere ord for homografer hvis de tilhører forskellige ordklasser, eller hvis de har forskellig etymologi, dvs. forskellig sproghistorisk oprindelse og udvikling. De forskellige betydninger af opslagsordet bakkeer fx beskrevet under tre forskellige substantiver og fire forskellige verber.

Omvendt kan to ens stavede ord med tilsyneladende meget forskellig betydning godt være beskrevet under samme opslagsord, nemlig hvis de har samme etymologi. Et eksempel på dette er opslagsordet blad.

Alfabetisering

I ordlisten til højre på skærmen vises opslagsordene alfabetisk ordnet efter det danske alfabets 29 bogstaver. Ved alfabetiseringen er der brugt følgende principper:

• Ens stavede, men ellers forskellige opslagsord (homografer) anføres i rækkefølge efter det hævede tal som beskrevet i afsnittet Ordklasser

• Bogstavfølgen aa alfabetiseres som å. Dette gælder også når aa ikke svarer til å, som fx i gallaaften.

• Opslagsord der er sammensat af flere ord, er placeret som om der ikke var noget mellemrum. Samme princip gælder for ord der indeholder bindestreg, apostrof, skråstreg eller punktum.
  
• tal alfabetiseres før bogstaver, dvs. at A5-side står før A-aktie, og 9-års står før à.

• Det har ingen indflydelse på alfabetiseringen at et opslagsord indeholder store bogstaver eller punktum.
  
• Opslagsord uden bindestreg eller diakritisk tegn (fx accent aigu) står før opslagsord med.