Du er her: Forside / KorpusDK / Fakta om KorpusDK / Opmærkning

Opmærkning

Handlinger tilknyttet webside
Teksterne i KorpusDK indeholder oplysninger om alle ord og tekster

Opmærkning af ord

Alle tekster i KorpusDK er blevet ord-opmærket automatisk. Det betyder at hvert ord i korpusteksterne er forsynet med oplysninger om ordklasse og bøjning. Disse oplysninger er ikke umiddelbart synlige i teksteksemplerne fra korpus, men bruges i vid udstrækning under søgning. Man kan dog også vælge at se hvordan ordene er blevet opmærket, ved at sætte hak i søgeattributterne når man har fået et søgeresultat i form af en konkordans. Klik på knappen + i venstre side af indstillingspanelet for få flere indstillingsmuligheder, og vælg de attributter der ønskes vist i konkordanslinjerne.

Opmærkningen er udført med en Constraint Grammar-baseret tagger, DanPars, der er udviklet af Eckhard Bick ved Syddansk Universitet. Taggeren er on-line tilgængelig på VISL-projektets hjemmeside, og her kan man også se et søgeinterface til en syntaktisk opmærket version af Korpus 90 og Korpus 2000 samt dokumentationssider vedrørende de kategorier/tags der anvendes i opmærkningen.

Tekstoplysninger

Hver enkelt tekst er forsynet med oplysninger om titel, udgivelsesår og genre samt forfatterens navn, køn og fødselsår, i det omfang de er kendt. Når man klikker på en linje i konkordansen for at få et større tekstuddrag vist, får man samtidig adgang til at se disse tekstoplysninger.

Hurtigt i gang

Der er 3 søgemuligheder på KorpusDK:

Teksteksempler

Hvilke fugle skydes med kanoner?

Naboord

Hvilke ord optræder hyppigt sammen med "bevægelse"?

Faste udtryk

Find de faste udtryk som "hus" optræder i