Normaltbegavet og højhælet
Handlinger tilknyttet webside
Kilde: Petronas
(Wikimedia Commons)
Spørgsmål:
Som testpsykolog anvender jeg ofte ordet 'normalbegavet'. I dag så jeg så for første gang en psykolog skrive 'normaltbegavet' – altså med et t. Dette førte til en længere diskussion, som endnu ikke er afsluttet. Vi kan se, at jeres søgemaskine kun accepterer 'normaltbegavet' (og der er hermed hundredevis af psykologer landet over, der staver ordet forkert). Er der en grammatisk begrundelse for, at det staves med et t?
Jeg håber, I kan hjælpe mig med ovenstående. Karen J. 22. januar 2014
Svar:
Tak for dit gode spørgsmål. Når det gælder ordet "normaltbegavet", står det i Retskrivningsordbogen i denne form og er dermed officiel retskrivning. På samme måde har "normalthørende" også et -t- i midten. Andre sammensætninger med "normal" er uden -t-, som fx "normalløn", "normalsporet", "normaltemperatur".
Der ser ud til at være en tendens til at vælge formen med -t- når adjektiver sættes sammen med (oprindelige) participiumsformer (tillægsformer) som "begavet" og "hørende", jf. de særskrevne former "normalt begavet" og "normalt hørende", hvor man næppe er i tvivl om at der skal -t- på.
Tendensen bliver endnu tydeligere når man ser på eksempler med fx "høj" og "lav":
høj-: højaktiv, højaktuel, højbarmet, højgravid, højhælet
højt-: højtbegavet, højtbetalt, højtflyvende, højtråbende
lav-: lavadelig, lavbenet, lavfrekvent, lavloftet
lavt-: lavtflyvende, lavtliggende, lavtlønnet, lavtplaceret
I eksempler som "højhælet" og "lavbenet" kunne sidsteleddene ligne participiumsformer, men er snarere adjektiver afledt af substantiver – eller endnu mere fagligt – de er såkaldte samdannelser. Her er ordet dannet til en ordforbindelse: højhælet – gå med høje hæle; lavloftet – der er lavt til loftet.
Jeg håber svaret bidrager til at opklare diskussionen, men om den får psykologerne til at ændre stavemåden af "normaltbegavet", er nok et andet spørgsmål! Henrik Lorentzen
