Gaje – når /d/ bliver til /j/
Orange indikerer udbredelsen af d udtalt som j.
Hele forklaringen af kortet ses på dialekt.dk/dialektkort.
Kilde: dialekt.dk
Spørgsmål:
Jeg har et par søndage i træk set Højmessen fra en østjysk kirke. Konsekvent udtaler den kvindelige præst "j" i f.eks. gade/gaje. bladet/blajet, osv. Man må formode, at der et tale om en højt uddannet person med universitetsuddannelse fra Teologisk Fakultet. Hvor jeg kommer fra – nordlige København – er denne udtaleform et udtryk for lavstatus eller måske dialekt (f.eks. også fra Nørrebro). Hvad mener I? Jørgen F. 13. december 2019
Svar:
Jeg mener at det er en helt almindelig dialektal udtale netop i det midterste Østjylland, altså området fra Horsens og Århus og nordpå mod Randers – og ikke mindst Ojjer, lokalt udtalt uden stød og med tydeligt j hvor rigsmålet har Odder med stød og blødt d. Du kan evt. se en lille video, hvor århusianeren Jacob Haugaard fortæller om østjysk udtale. Lars Trap-Jensen
