Den Danske Ordbog
 
Du er her: Forside / Sprogligt / Måde at gøre noget [på]

Måde at gøre noget [på]

Handlinger tilknyttet webside
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Tænk!

Kilde: US National Archives,
Wikimedia Commons

Spørgsmål:

Jeg sidder i øjeblikket og læser korrektur på en afhandling. I den forbindelse rejser sig et spørgsmål angående brugen af måde i det danske sprog. Pludselig er jeg blevet ude af stand til at afgøre, om den måde, det er formuleret [på] i teksten er den korrekte, eller om min intuition, som peger i en anden retning, er mere "legitim".

Eksempel:

1) Formulering i teksten: "efter præsentationen af statens økonomiske dispositioner, dens måde at opstille statistiske resultater, dens valg af fremtidige strategier ..."
2) Min umiddelbare intuition: "efter præsentationen af statens økonomiske dispositioner, dens måde at opstille statistiske resultater , dens valg af fremtidige strategier ..."

Problemet er naturligvis, at dette ofte (ikke lige i dette eksempel) vil komme meget sent i sætningen og dermed klinge underligt malplaceret. Det kan selvfølgelig løses med et "måden hvorpå et eller andet gøres", hvilket dog på den anden side klinger lidt altmodisch.

Læg mærke til, hvordan jeg allerede i det indledende er i tvivl – de firkantede parenteser omkring på. Der kunne, som jeg ser – eller rettere hører det – have stået: "den måde, det er formuleret i teksten", "den måde, hvorpå det er formuleret i teksten" eller "den måde, det er formuleret på i teksten"

Jeg håber I kan hjælpe mig med at skabe klarhed i forhold til dette sproglige tilfælde. Jacob Aa. L. 27. april 2011

Svar:

Jeg kender udmærket selv til problemet med eller ikke i forbindelse med måde. Ofte er det sådan at når man som indfødt og ellers sikker sprogbruger er i tvivl om hvad der er rigtigt, skyldes det at der er vaklen i grammatikken. Og sådan er det i dette tilfælde. Begge formuleringer må siges at være i orden.

Hvor i ældre tid var påkrævet, er der en tendens til at udelade præpositionen i moderne dansk, især når den står langt fra styrelsen. Det er en fornemmelsessag hvor langt der skal være. Selv har jeg ikke det store problem med tekstens originale udeladelse, men det gør det ikke forkert at indsætte et . Hvis det er en korrekturopgave, synes jeg dog ikke der er grund til at gå i rette med forfatterens oprindelige formulering.

Udeladelse af præposition begrænser sig ikke til denne type. Man finder det også i andre sammenhænge:

  • der var intet sted i verden så lunt og dejligt at bo (i) som i dens grene (Carl Ewald: Æventyr 1902)
  • en taske med penge (i)
  • der er ikke tid til at klæde sig om (i)
  • et stykke brød med ost (på)

Vedr. din egen brug af i indledningen af henvendelsen, ville jeg personlig foretrække den sidste mulighed (med ) fordi afstanden er kort. Hvorpå bliver ofte for formel (eller altmodisch, som du selv kalder det).

Selvom svaret ikke er helt klart (= entydigt), håber jeg alligevel det skaber klarhed. Lars Trap-Jensen