Du er her: Forside / Ordbog over det danske Sprog / Hjælp til søgning / Lær at læse en ordbogsartikel

Lær at læse en ordbogsartikel

Handlinger tilknyttet webside

Ordbog over det danske Sprog er ikke en retskrivningsordbog. Ordbogen er først og fremmest en betydningsordbog der dækker dansk sprog fra 1700 til ca. 1950. Den kan virke uoverskuelig fordi den medtager mange oplysninger og oplysningstyper.

Her er et par råd til at læse en ordbogsartikel:

Hovedet

Opslagsordet – skrevet med rødt – indleder artiklens “hoved”. I hovedet oplyses om opslagsordet og dets ordklasse samt om udtale og bøjning. Til historiske former og varianter kan der være en kildeangivelse der viser hvor den pågældende form er fundet.

 

Blandet parentes

Efter “hovedet” kan der optræde en såkaldt “blandet parentes”, der indeholder oplysninger om ordets historie og oprindelse (etymologi) samt om brugsbestemmelser af forskellig slags. Det kan være om ordet er stilistisk neutralt, om det er sjældent, gammeldags, fagligt eller dialektalt. Der kan også være kildeangivelser og henvisninger til andre ord.

 

Den blandede parentes markeres altid af en parentes i fed skrift.

 

Betydninger

Betydningsopdeling og antallet af betydninger varierer selvfølgelig fra ord til ord. I det enkleste tlifælde, hvor et opslagsord kun har én betydning, står betydningsforklaringen umiddelbart efter den fede slutparentes der afgrænser den blandede parentes.

Betydningsforklaringer står altid i kursiv. Centrale ord og ordforbindelser i betydningsforklaringerne er fremhævet med blå skrift for at lette læsningen.

 

Nummererede betydninger

Hvis et ord har flere hovedbetydninger, er disse nummererede. Et opslagsord kan have så mange sideordnede betydninger som der er brug for, men der er kun et begrænset antal betydningsniveauer. Store artikler kan have en hovedopdeling i grupper adskilt ved hjælp af A., B., C. osv. Denne opdeling bruges når opslagsordet dækker over flere ordklasser der behandles i samme artikel. Ellers markeres ordets hovedbetydninger med 1), 2), 3), og der kan også være underbetydninger til hver enkelt betydning, markeret 1.1), 1.2), 1.3) osv.

Endelig kan betydningsnuancer og særlige konstruktioner behandles særskilt inden for en betydning. Dette markeres med lodret dobbeltstreg: ||. I artiklen II. bakse herunder ses eksempler på brug af almindelige betydningsnumre samt den lodrette dobbeltstreg.

Hvis et ord tilhører et bestemt fagområde, er det angivet med et særligt symbol, et piktogram. Se den samlede oversigt over symboler og piktogrammer

 

 

Citater og belæg

Til hver betydning angives et eller flere “belæg,” dvs. citater fra bøger og værker hvor opslagsordet er brugt i den pågældende betydning. Desuden kan der også andre steder, fx i artiklens hoved, være henvisninger til kilder hvor man kan finde en bestemt form dokumenteret.

I citatet herunder kan man se at citatet vises i almindelig tekst, mens kildeangivelsen står i kursiv. Se kildefortegnelsen.