Den Danske Ordbog
 
Du er her: Forside / Sprogligt / Laissez faire og laisser faire

Laissez faire og laisser faire

Handlinger tilknyttet webside
Hvor kommer endelsen -ez fra i "laissez faire"?
Laissez faire og laisser faire

Foto: ChrisO
(Wikimedia Commons)

Spørgsmål:

Angående udtrykket "laissez faire": Hvor kommer endelsen -ez fra??? Burde vel være -er??? Grethe L. 23. juli 2020

Svar:

Tak for dit spørgsmål. Udtryk som laissez faire og laissez passer findes typisk både med laissez og laisser, idet laissez er imperativ pluralis (bydeform henvendt til flere eller én man siger De til) af verbet laisser (at lade). Derfor kan laissez faire forklares som 'lad gøre' og laisser faire som 'at lade gøre', men betydningen er praktisk talt den samme da franske infinitivformer som laisser også kan bruges med karakter af bydeform. Henrik Lorentzen

Kommentar:

Tak for fint svar. Ja, selvfølgelig er det da sådan :-) Mange år siden jeg har haft fransk! Grethe L. 24. juli 2020