Den Danske Ordbog
 
Du er her: Forside / Sprogligt / Komma foran men?

Komma foran men?

Handlinger tilknyttet webside
Hvad er reglerne for komma foran "men"?

Komma foran men?2

Wikimedia Commons

Spørgsmål:

Vi er to kolleger, der er lidt uenige om, hvorvidt der skal være komma foran ”men”.

Den ene siger, at det er frivilligt, når der ikke er tale to helsætninger. Den anden siger, at der altid skal komma foran "men".

Den sætning, vi er uenige om, er:

At invalidesummen reduceres for medlemmer under 55 år, men forbedres for øvrige.

På forhånd tak for hjælpen. Charlotte P. R. 3. september 2015 

Svar:

Svaret må være at komma i jeres eksempel ikke er obligatorisk. Havde der været tale om to helsætninger, skulle der have været komma. Se følgende fra sproget.dk

"Hvis et men indleder en helsætning, skal der altid sættes komma foran, fx:

Du kommer for sent, men det gør ikke noget."

Sproget.dk giver følgende eksempler på valgfrihed (hvoraf det sidste minder om jeres):

Forfatteren, der er svensk(,) men af tysk oprindelse, har tidligere skrevet bøger i samarbejde med børn

Du ser godt ud(,) men er ikke særlig kvik!

Jeg håber dette kastede lys over sagen. Henrik Lorentzen