Kirkebonde

Spørgsmål:

Jeg er stødt på navnet Kirkebondevej i Tollerup by, Torup sogn og på Kirkebondegård i Alme by, Græsted Sogn. Ingen af stederne er der således nogen kirke. Jeg har forgæves søgt i ordbogen, men er nysgerrig: Hvad er eller var en kirkebonde?

Fra en tur til Island husker jeg også stednavnet Kyrkjubæjarklaustur. Jeg tænker, at det har noget med kirkebonden at gøre, og at det har været et i Norden udbredt fænomen. Eva J. 10. september 2015  

Svar:

Jeg kendte heller ikke ordet, men har fundet det i et par ældre ordbøger: Det står bl.a. i vores egen Moths ordbog fra omkring 1700 og i Videnskabernes Selskabs Ordbog (bindet fra 1820) med forklaringen: "En Bonde, som ligger til en Kirke, der hører til et Kirkegods" og endelig i W. F. K. Christie: Norsk Dialect-Lexicon og nokre folkeminne og brev (1938): "Kyrkje-, Kyrkju-bonde, s., en Bonde paa en Gaard, som eies af en Kirke. Isl. kyrkiu-bondi. Norske Love nævner saadanne under Navn af Kirkens Bønder."

Ordet betegner altså en bonde der hører under kirkens jurisdiktion, vel i modsætning til almindelige fæstebønder under kongen eller en herremand. De fleste forekomster lader til at stamme fra 1600-1700-tallet, mens det i Norge og Island lader til at gå længere tilbage. Referencen til Island er – næsten – rigtig. Byen Kyrkjubæjarklaustur (= Kirkebykloster) findes ganske rigtigt – bæjar kommer af bær, som i moderne islandsk betyder 'by' og 'gård'. Det er altså ikke ordet "bonde" der indgår i ordet (islandsk bóndi), men dog alligevel en gård eller en samling gårde (= by) ved en kirke.

Ordet ser ud til at være en del brugt som efternavn eller tilnavn i ældre tid. Når man søger på nettet, finder man i hvert fald en række slægtshistoriske resultater der tyder på denne anvendelse. Lars Trap-Jensen