Kaperkusk og kaperkørsel

Kilde: Wikimedia Commons

Kommentar:

Som kapervognmand i Dyrehaven (Klampenborg), er jeg bekendt med, at mange er af den fejlagtige opfattelse at ordet kapervogn/kørsel kommer fra det at "kapre" kunder. Misforståelsen er opstået igennem uvidende kaperkuske/vognmænds egen fortolkning af ordet, siden 1860'erne.  Fejlfortolkningen er gentaget og indlært igennem generationer, således at det betragtes som værende sandheden.

Sandheden om ordet kaper er, at det dækker over al kommerciel hestevognskørsel, hvadenten det er roer, skovtursgæster eller brudepar, der fragtes.   Ordet kaper kommer af det franske ord cabriolet, og skyldes, at kommercielle hestevogne (persontransport)  primært var kalechevogne (i byerne) (kaleche = cabriolet) i 1700 tallet. Ordet blev medbragt til Amerika, men blev (af uvilje til Storbritanien) IKKE senere ændret til taxi som i Europa. Derfor hedder en hyrevogn, den dag idag, cab i Amerika. Ser man Sherlock Holmes mysterier på film, som skal forestille 1800 tallets London, råbes der ligeledes ikke taxi, men cab, når der skal prajes en vogn.

Ordet kom som sagt til at dække over kommerciel hyrekørsel i 1700 tallet og kom senere til at give navn til flere vogntyper, specielt bygget til hyrekørsel, selvom disse ikke havde kaleche. Den mest almindelige var den såkaldte handsome cab, der rummede et sæde til to personer.  Denne var 2 hjulet og kusken sad højt placeret i det fri, bag kunderne. Dette gjorde, at den var mere manøvredygtig, lettere og hurtigere end en firehjulet. Ordet Cab, blev fordansket til caber, og efterhånden transformeret til kaper.  Sandsynligvis udfra den folkelige opfattelse, af at det måtte komme af ordret kapre, fordi man "kaprede" kunder (som beskrevet i flere gamle bøger).

Dette er imidlertid en snart 150 år gammel vrøvlehistorie, skabt af uvidende analfabeter, og det kunne være på tide, at få rettet fejlen. Kim B. 6. oktober 2008

Svar:

Tak for din henvendelse angående ordet kapervogn og dets sprog- og kulturhistorie. Det var interessant at læse din kulturhistoriske redegørelse for hestevognskørselens historie, men jeg kan ikke give dig ret i, at kaper(-vogn, -kusk, -kane osv.) skulle komme af cab(riolet). Jeg henvendte mig til professor Lars Brink, som er ekspert i sprog- og lydhistorie, for at høre hans mening om sagen, og heller ikke han troede på forbindelsen mellem cab og kaper-. Af følgende grunde:

For det første er kapervogn ikke ældre i dansk end 2. halvdel af 1800-tallet (ODS' ældste belæg er Vilh. Bergsøes roman Fra Piazza del Popolo, 1867). Kulturhistorisk er der vel næppe noget særlig engelsk eller amerikansk ved hyrevognskørsel, så hvorfor skulle man låne et ord netop derfra? Også i betragtning af, hvor få ord dansk låner fra engelsk i 1800-tallets anden halvdel?

For det andet bliver i 1800-tallet ved lydlån fra engelsk kort a-vokal til dansk æ-vokal: piberygernes shag bliver til [sjæg], kortspillernes slam til [slæm], shackel til [sjægl] osv. osv.

For det tredje er det lidet sandsynligt, at cab skulle være omdannet til kaper- i samme sekund det indtrådte i dansk. For et så relativt ungt ord ville man afgjort vente, at en mere oprindelig form som *kæp/*kæb, *kep/*keb e.l. i det mindste ville være belagt i ældre kilder, men det er ikke tilfældet. Ordet kan ikke være omdannet i samme sekund, det kom ind i dansk.

For det fjerde ser det ud til, at forbindelsen til "kapre" om kuskes hvervning af kunder har været ganske godt indarbejdet i dansk. Denne brug kan ganske vist godt være begyndt som jargon eller slang, men man kan i ODS se kapre brugt i den specifikke droskebetydning i så formel en stil og genre som Folketingstidende: "Nordre Birks Chauffører (må) ikke kapre Passagerer paa Københavns Grund" (Folketingstidende 6/10 1920. side 3, spalte 3). Det forekommer altså helt naturligt, at "kapre" er primært og har avlet kaper(vogn) med et helt regelmæssigt lydskifte.

For det femte: Hvis cab skulle være blevet til kapervogn, hvorfor skulle man så føje -vogn til? Cab betyder jo 'en særlig vogn', så det ville være dobbeltkonfekt at tilføje -vogn. Vi har aldrig i dansk haft ordet kaper i betydningen 'kapervogn'; der SKAL -vogn på. Henrik Andersson