Kæmpe med eller kæmpe mod

Billede: Bert
(www.pexels.com)

Spørgsmål:

Nu har jeg efterhånden søgt vidt og bredt – både hos jer og Google – og tænker, at svaret enten ikke er derude, eller at jeg bare ikke "kan se skoven for bare træer".

Mit spørgsmål handler om at kæmpe med og mod. Eksempel: Der står ofte i medierne noget i retning af, at "de kæmpede med politiet" eller "vi har nu i 20 år kæmpet med Taliban". Men betyder det ikke retteligt, at de/vi har kæmpet SAMMEN med dit og dat?

Eller som i denne overskrift fra Berlingske (20/7/21): "I Tyskland kæmper de med vand. I USA drømmer de om det samme (...)". Her vil jeg mene, at man i Tyskland lidt sjovt formuleret kæmper med vandkanoner og vandballoner – hvis man altså skal tro overskriften.

Mit spørgsmål er således: Er der i disse tilfælde ikke tale om, at man kæmper MOD et eller andet (underforstået: imod)?

Og for at følge det op med endnu et spørgsmål: Er det lige meget, om man bruger MED eller MOD? Hvis det er det, så bliver det jo pludselig en kamp MOD forståelsen af sproget (hø hø) – sådan lidt ligesom når samme ord (lad os sige "bjørnetjeneste") får to diametralt modsatte betydninger. Daniel H. H. 20. juli 2021

Svar:

Det er bestemt ikke helt nemt at gøre rede for forskellen på de to konstruktioner. Alligevel vil jeg mene at der er nuanceforskelle, og man kan ikke altid bruge kæmpe med og kæmpe mod med helt samme betydning.

Hvis der er tale om en fysisk kamp, fx i en krig, betyder kæmpe mod næsten det samme som bekæmpe: 'være i fysisk kamp med i forsøget på at besejre'. Man kæmper for noget (fx en sag, et ideal, sit fædreland), og man kæmper mod nogen (en fjende) eller noget (undertrykkelse, en forhadt ideologi). I Den Danske Ordbogs første eksempel "frihedskæmperne .. kæmpede mod tyranni og undertrykkelse, for retten til at leve i et frit land", kan man ikke bare indsætte med i stedet for mod.

Tilsvarende med ordbogens betydning 2b: Når det drejer sig om en persons opgør med sygdom eller psykiske problemer, bruger vi også kæmpe til at beskrive hvad der foregår, men her er der mere fokus på selve den indre konflikt og ikke på en modstander der skal besejres. Vi kan sige at nogen kæmper med overvægt/lavt selvværd/depression osv., dvs. den pågældende er i en konfliktfyldt eller ubehagelig situation hvor de pågældende problemer gør livet svært. Også her er det svært at bytte om på mod og med. "Bodil havde altid kæmpet med fedtet" er DDO's eksempel, og fedtet bliver for konkret en modstander hvis vi siger at hun "altid havde kæmpet mod fedtet".

Men selvom de to situationer er nogenlunde klart adskilte, er der en gråzone mellem dem hvor man meningsfuldt kan bruge begge muligheder. Fx er det meget almindeligt at bruge krigsmetaforen om sygdomme: "Hun tabte kampen til kræften". Og derfor kan man godt finde eksempler som: "I årevis har hun kæmpet mod kræft og været igennem talrige operationer" (Se og Hør 2017). Her lægges vægten på sygdommen som en fjende man aktivt kæmper imod: Hun havde i årevis aktivt bekæmpet og forsøgt at besejre sin sygdom. Hvis man i stedet vælger konstruktionen med med, kommer fokus til at være på den svære og ubehagelige situation: "Hun havde kæmpet med en kræftsygdom i to år og var nu sovet stille ind" (Flensborg Avis 2018), dvs. hun havde i to år været plaget af den ubehagelige og svære kræftsygdom.

I den slags situationer kan man altså godt bruge begge konstruktioner, men det betyder ikke at det er helt lige meget hvad man vælger. Der er en lille forskel i hvor man lægger vægten. Sådan er det også i de eksempler du har fundet. At "kæmpe med vandet" synes jeg egentlig giver god mening fordi vand ikke er en konkret fjende. Det eksempel placerer sig nærmere DDO's betydning 2b, hvor man forsøger at komme noget ubehageligt (vandet) til livs. Omvendt er eksemplerne med politiet og Taliban netop konkrete modstandere, og derfor er en konstruktion med mod umiddelbart det mest naturlige. Men man kan naturligvis ved hjælp af med understrege at de pågældende befinder sig i en kampsituation, hvor også politiet/Taliban deltager, frem for at man forsøger at nedkæmpe dem (ved at bruge mod).

Jeg håber det giver mening. Lars Trap-Jensen

Kommentar:

Tak for svaret. Jeg er dog ikke helt overbevist, for når du skriver at 'mod' handler om en (fysisk) kamp for at besejre eller sikre sit land/folk etc., så kæmpede man vel også mod vandet i Tyskland. En fysisk kamp omend fjenden ikke er en person, men dog stadig noget, der skal beskyttes mod – man beskytter jo heller ikke med :)

Den med sygdommene er også to-delt. Der er fysiske kampe, hvor lægerne kæmper mod kræft, mens der er en personlig psykisk/psykiatrisk kamp. Her er det vel en skelnen, om det er en personlig kamp eller en kamp lægerne (sundhedssoldaterne om man vil) kæmper for at udrydde.

Men det er svært med gråzonerne.