Grandfætter

Slægtstræ
Billede: Johannes Gans
(Wikimedia Commons)

Spørgsmål:

I Den Danske Ordbog er grandfætter og halvfætter opgivet som synonymer til hinanden. Det passer imidlertid ikke med ordforklaringerne:

grandfætter: fars eller mors fætter

halvfætter: søn af en fætter eller kusine til ens far eller mor

Dvs. grand- er i foregående generation (jf. også grandonkel: fars eller mors onkel), mens halv- er i samme generation, men et led længere ude i familien. Tilsvarende er grandkusine og halvkusine (fejlagtigt) angivet at være synonymer.

Ordbog over det danske Sprog bekræfter denne læsning af grand-:

Grand-onkel, en. (fra fr. grandoncle; jf. Grand- 4) person, der er ens faders ell. moders onkel (jf. Farfarbroder). Brandes.V.496.Pol.5/121923.9.sp.2.

Det må dog indrømmes, at Supplementet til Ordbog over det danske Sprog angiver en tilsvarende sammenhæng for grandfætter:

Grandfætter, en. (jf. -kusine S; mindre br.) ens faders eller moders fætter; ogs.: mandligt næstsøskendebarn; halvfætter. Da.Civilingeniørstat.(1942).263.sp.1.  Prins Axel, (prins) Georgs far og kong Frederik IX var fætre, så prins Georg er vel nærmest "grandfætter" til dronningen. B.T.12/4 1980.23.sp.5. OrdbS.

Her kan det dog bemærkes, at grandfætter står i anførselstegn og så vidt jeg kan se en misforståelse fra BT's journalists side …

Med venlig hilsen fra en mand, som åbenbart er ved at blive gammel nok til at gå op i den slags :-) Lars J. 25. august 2018

Svar:

Set fra vores side er der nu ikke tale om fejl. Opslagsordet grandfætter er angivet til at have to forskellige betydninger:

1) fars eller mors fætter

2) søn af fars eller mors fætter el. kusine.

Det er kun i betydning 2) vi angiver halvfætter som synonym. Der er ikke tvivl om at betydning 1) kom først som også ordets etymologi afslører: Det franske grand 'stor' bruges jo for at angive at det er en person fra generationen "større" (dvs. ældre) end én selv. Men som artiklen i Ordbog over det danske Sprog også viser, har sprogbrugen i længere tid udvist vaklen, vel fordi slægtskabsbetegnelser kan være vanskelige at holde styr på, og deres samfundsmæssige betydning er måske tilmed vigende. Uanset årsagen ser vi det som vores opgave at beskrive sprogbrugen.

Det er naturligvis rigtigt at de to betydninger ikke er forenelige, men heller ikke det er helt usædvanligt i sproget. Et ord som halvleg kan jo eksempelvis bruges til at betegne dels hver af de omgange som en sportskamp består af, dels pausen mellem dem. Oprindelig blev det kun brugt i den første betydning, men sprogbrugen har ændret sig, og det ville være forkert at undertrykke den nye udvikling, som også er ganske udbredt. Ordbog over det danske Sprog har da også valgt at gøre det samme som ved grandfætter og tilføjet den nye betydning i Supplementet. Den Danske Ordbog beskriver ligeledes begge betydninger.

Forhåbentlig blev det lidt klarere hvorfor artiklerne ser ud som de gør. Lars Trap-Jensen