Grammatiske oplysninger

Under overskriften Grammatik oplyses der om de almindelige konstruktioner ordet indgår i, og om særlige forhold der vedrører ordets bøjning og form ud over hvad der står under Bøjning i artiklens hoved.

Konstruktion

Først gives der oplysninger om hvordan opslagsordet kan bygges sammen med andre ord (eller orddele) til almindelige grammatiske konstruktioner i moderne dansk. Oplysningerne har som regel form af skabeloner eller mønstre der kan udfyldes med konkrete ord og udvides med andet ordstof så resultatet bliver sætninger og konstruktioner der faktisk forekommer eller kan tænkes at forekomme på dansk.

Konstruktionsoplysning for substantivet abonnement


Konstruktionsoplysning for adjektivet anvendelig

En konstruktionsoplysning for et substantiv kan angive den almindelige præposition i konstruktioner med substantivet, evt. også de verber som er hyppige i disse konstruktioner.

En konstruktionsoplysning for et adjektiv kan på lignende måde angive den almindelige præposition i konstruktioner med adjektivet.

Verbet afmønstre. De to be-
tydninger har hvert sit møn-
ster, og i betydning 1 er
hjælpeverbet være, i be-
tydning 2 er det derimod have,
idet intet er angivet.
(vis i fuld størrelse)

Den mest udbredte brug af konstruktionsoplysninger i Den Danske Ordbog finder man i artiklerne om verber. Her giver konstruktionsmønstrene besked om almindelige måder at bygge sætninger på hvori det pågældende verbum indgår. Oplysningerne gælder sætningsleddenes antal, art og indhold, ligesom det oplyses om et bestemt sætningsled altid er til stede eller kan mangle (i så fald står det i parentes). Ud fra konstruktionsmønstret eller -mønstrene er det muligt at se om et verbum er transitivt, dvs. kan tage objekt (genstandsled), eller ej. Det kan variere med betydningen.

Alle betydninger af alle verber har principielt konstruktionsoplysninger, men hvis et verbum brugt i en underbetydning har samme konstruktionsmuligheder som verbet brugt i overbetydningen har, udelades oplysningerne ved underbetydningen.

Hvis der knytter sig flere mønstre til et ord, adskilles de af en enkelt lodret streg.

Hjælpeverbum

Den Danske Ordbog giver oplysninger om hvilket hjælpeverbum man bruger i dansk for at danne et verbums sammensatte tider perfektum (førnutid) og pluskvamperfektum (førdatid). Eksemplet afmønstre viser princippet.

Hjælpeverbet er have medmindre andet er angivet. Det hedder altså jeg er afmønstret i går (betydning 1), og kaptajnen har afmønstret mig i går (betydning 2). Det passer med en regel der siger at verber der har objekt, har have som hjælpeverbum, mens verber der ikke har objekt, sommetider har være.

Verbet cykle konstrueres med have når der er tale om tilstand, men
være når der er tale om overgang



Verbet abdicere kan konstrueres med både have og være uden
betydningsforskel

Et andet eksempel er cykle. Skønt cykle normalt ikke har objekt, bruges både have og være som hjælpeverbum for cykle idet have bruges om tilstanden: vi har cyklet en hel time nu, og være om overgangen fra en tilstand til en anden: hun er lige cyklet ned i byen. Reglen om tilstand og overgang er et supplement til reglen om objekt ovenfor. For verbet cykle er konstruktionen med have (tilstand) den almindeligste, hvilket hjælpeverbernes rækkefølge i artiklen viser.

Angivelsen have eller være i eksemplet abdicere viser at hjælpeverbet kan variere uafhængigt af forestillingen om tilstand eller overgang. Ligesom ved cykle angiver rækkefølgen hvilket hjælpeverbum der er mest udbredt i sproget.

Supplerende oplysninger om bøjning og form

Verbet affarve: grammatiske oplysninger

Substantivet antik: grammatiske oplysninger

 

Substantivet far: grammatiske oplysninger

Substantivet aftenstid, udtrykket ved aftenstide:
Under GRAMMATIK gives oplysninger om den særlige form aftenstide
(vis i fuld størrelse)

Efter konstruktionsoplysningerne, og adskilt fra disse af to lodrette streger, kan der være oplysninger om at en bestemt bøjningsform af opslagsordet er meget udbredt i sproget i forhold til de andre bøjningsformer, evt. i en bestemt funktion, eller at den tværtimod slet ikke forekommer. Eksempler på sådanne oplysninger gives i artiklerne affarve, far og antik.

Der kan også være en sproghistorisk belysning af en usædvanlig form af opslagsordet, se ved aftenstide. Endelig kan der stå en kommentar om at en bestemt af to (eller flere) dobbeltformer er helt dominerende. For substantivet collagemed dobbeltformen kollage gives fx oplysningen især i formen collage.