Den Danske Ordbog
 
Du er her: Forside / Sprogligt / Fyrretyve og andre talord

Fyrretyve og andre talord

Handlinger tilknyttet webside
Hvorfor har vi på dansk mærkelige talord som fyrre, halvtreds, tres osv.?
40

Kilde: Wikimedia Commons

Spørgsmål:

Hej, hjælp mig, min partner er nysgerrig efter at vide, hvor fyrretyvende kommer i vort danske sprog. Han er revisor, og tænker nok lidt anderledes end os andre, han tænker på gange tyve når han hører fyrretyvende. Please help me. Ulla B. 14. januar 2010

Svar:

De danske talord er ganske rigtigt svære at forstå (og især svære for udlændinge at lære). Fyrretyve og fyrretyvende har udviklet sig fra den norrøne form fjórir tigir, og det betyder såmænd 'fire tiere'. Der er altså noget andet på spil ved fyrretyve end ved de følgende tiere: halvtreds(indstyve), tres(indstyve), halvfjerds(indstyve) osv. Her er det tallet 20 der indgår, ganget med 2½, 3, 3½ osv. Halvtredje er et gammelt tillægsord der betyder toenhalv, halvfjerde betyder treenhalv osv., mens sinde er et gammelt ord for 'gange' (ligesom i nogensinde, ingensinde). Lars Trap-Jensen

Læs evt. også kommentaren Talordene – er de ikke ulogiske?