Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Fakta om DDO / Fra papir til skærm

Fra papir til skærm

Handlinger tilknyttet webside
Udvikling af netudgaven

Allerede inden sidste bind af den trykte ordbog udkom i 2005, blev arbejdet med at forberede en digital udgave til nettet indledt. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab havde gennem længere tid næret ønske om at få Ordbog over det danske Sprog digitaliseret, og da de to ordbøger periodemæssigt supplerer hinanden, var det nærliggende at skabe et netsted med adgang til begge ordbøger. Resultatet af disse overvejelser er blevet virkeliggjort med netstedet ordnet.dk.

DDO adskiller sig i netudgaven på væsentlige punkter fra den trykte ordbog. DDO på nettet skal ikke blot være en kopi af den trykte ordbogs artikler, men den opdateres løbende med nye artikler og forsynes med faciliteter der gør det muligt at søge i ordbogens data på nye måder.

Arbejdet med at ændre DDO fra en papirordbog til en netordbog kan sammenfattes i følgende tre hovedområder.

Ændring af strukturen

Den trykte ordbog blev redigeret efter moderne leksikografiske principper og med brug af it-baserede hjælpemidler, så man skulle måske tro at omlægningen til digital publicering var en simpel sag. Alligevel har det vist sig nødvendigt at foretage en del ændringer i den underliggende database for at materialet også fungerer på skærmen.

Som et eksempel kan nævnes håndteringen af henvisninger. I den trykte ordbog henvises der til andre ord på forskellige måder. Fx kan der stå en lille pil foran et ord i afsnittet for orddannelse. Pilen viser at ordet er et opslagsord med egen artikel i ordbogen. Andre steder fremgår det mere indirekte af den tekst der står foran ordet: "se også" "jf." osv. På skærmen er det oplagt at henvisningerne gives i form af link så man straks kan komme til den pågældende artikel – i lange artikler endda helst til den rigtige betydning. For at det kan virke rigtigt, skal det for hvert link oplyses hvad der er det præcise mål for henvisningen. Fx er opslagsordene bakke og banke givet som synonymer til hinanden, men for at man kan komme til den rigtige artikel, må det specificeres hvilken af de 7 artikler med bakke der er tale om, og tilsvarende hvilken af de 2 artikler med banke.

Dette er blot ét af flere eksempler på at det er nødvendigt at ændre i artiklernes opbygning. Redaktionen arbejder løbende med disse justeringer der er nødvendige for at søgning og visning fungerer hensigtsmæssigt.

Udvidelse af ordbogens indhold

Sproget udvikler sig hele tiden, nye ord kommer til, og eksisterende ord forældes eller ændrer deres betydning. Det skal selvfølgelig alt sammen registreres i Den Danske Ordbog. Derfor arbejder redaktionen på at tilføje flere ord til ordbogen og revidere eksisterende ordbogartikler. Ud over de nye ord skrives der også artikler over de ord der ikke blev plads til i den trykte ordbog. Det kan være mere sjældne ord, fremmedord eller mindre udbredte faglige ord. I en netordbog er der ikke samme strenge krav til pladsøkonomi som i en trykt ordbog, og derfor føjes disse ord efterhånden til. Af samme grund har de mange eksempler på orddannelse der gives i den trykte ordbog, fået deres egne artikler i netordbogen. Ikke alle disse ordbogsartikler er blevet forsynet med definitioner, citater og de øvrige angivelser der kan ses ved andre opslagsord, men det er blevet nemmere at finde ud af at ordet er registreret i ordbogen, og man kan desuden se hvordan det staves og bøjes. Med tiden får også denne gruppe opslagsord tilføjet de resterende oplysninger.

Udvikling af hjemmesiden

Netversionen adskiller sig på flere punkter fra den trykte ordbog. Indholdsmæssigt fordi den redaktionelle videreførelse der er sket siden den trykte ordbog udkom, foreløbig kun kan ses i netordbogen. Og i udseendet fordi papir og skærm er forskellige medier når det gælder præsentation og søgemuligheder. Netordbogen adskiller sig bl.a. på følgende områder:

  • Det er nemmere at finde et fast udtryk. Når man har indtastet et eller flere ord i søgefeltet, vises alle matchende udtryk direkte i søgeresultatet. Man behøver altså ikke lede i en bestemt ordbogsartikel for at finde det. Udtrykkene optræder under hvert af de enkelte ord i udtrykket. Hvis der er et meget stort antal faste udtryk, vises dog kun de udtryk der står i den trykte ordbog. Det er gjort fordi en række småord ellers ville få et uoverskueligt stort antal faste udtryk.
  • Beslægtede ord er en helt ny oplysningstype. Den kan fx være nyttig når man skriver en tekst og lige mangler det helt rigtige ord. Eller til at lære hvordan ordene betydningsmæssigt hænger sammen når man klikker sig op og ned i betydningshierarkiet for at se mere almene eller mere specifikke ord.
  • Man kan få besked om kilden til et citat ved at holde markøren over kildeforkortelsen med musen og se hvorfra citatet er taget.
  • Mange ord er gjort klikbare så man kan komme direkte til det rigtige opslagsord. Klikbare ord og betydninger er altid markeret med blå farve.
  • Det er nemmere at få overblik over lange artikler. Brug bjælken "Overblik" til at finde en betydning eller et fast udtryk, og klik på det ønskede sted for at komme derhen. Målet for henvisningen er markeret med en rød ramme. Overblikket kan åbnes og lukkes efter behov.
  • Det er muligt at slå ordbogens eksempler på sprogbrug op i KorpusDK hvis man ønsker at se et større materiale hentet fra autentiske tekster. Klik på det lille ikon ikon for korpussøgning til højre for eksemplet.
  • Man kan vælge mellem at se opslagsordene i en kort eller en lang visning. I den lange visning ser man alle de oplysninger der er registreret om ordet, mens den korte viser de grundlæggende oplysninger som er tilstrækkelige i de fleste situationer. Hvilken visning man bør vælge, afhænger af den enkeltes forudsætninger og behov i situationen.