Forord til bind 28, 1956

Med denne fortegnelse er de i 1918, 1931 og 1939 udsendte foreløbige forkortelseshæfter samt alle tillægslister overflødiggjort.

Som allerede anført i de midlertidige forkortelseshæfter er der i ordbogen ikke alene anvendt forkortede forfatternavne og bogtitler, men store dele af litteraturen er citeret uforkortet, ligesom forkortet forfatternavn ogsaa jævnlig forekommer kombineret med uforkortet bogtitel. Hvilken af disse fremgangsmaader der er valgt, har i hvert enkelt tilfælde været afhængigt af praktiske hensyn og betegner altsaa ikke nogen vurdering af de paagældende bøgers sproglige eller litterære betydning.

Medvirkende til forkortelseslistens noget tilfældige karakter har de mange – højst værdifulde – citatsedler været, som redaktionen har modtaget som gave fra ordbogens brugere og medarbejdere, og som ofte er udskrevet fra andre kilder end det citatmateriale, der stammer fra hovedexcerperingen. Med hensyn til denne gælder det i øvrigt, at da den er afsluttet ca. 1920, kan man ikke vente at finde litteraturen fra den sidste menneskealder repræsenteret i samme omfang som litteraturen før 1920.

Til vejledning ved brugen af forkortelseshæftet kan følgende bemærkes: Princippet for forkortelserne har været at gøre forfatternavnet gennemskueligt (Holb., Wess., Oehl., HCAnd., Grundtv., PalM., Kierk. osv.), mens bøgernes titler som regel kun er betegnet med et eller et par forbogstaver, fx. Oehl.A. = Oehlenschläger, Aladdin, JVJens.EE. = Johs. V. Jensen, Einar Elkær.

En forkortelse findes under det første bogstav, saaledes ADJørg. under A, ikke under J, hvor der kun staar en henvisning fra Jørgensen. En forkortelse der begynder med et ciffer, placeres under det følgende ord uden hensyn til tallet, fx. 1-2Cor. under Cor. De forkortede kongenavne Chr. og Fr. efterfulgt af et romertal er anbragt i kronologisk orden forrest under henholdsvis Chr. og Fr. I alfabetiseringen tages der hensyn til v (von) og la, men ikke til &, altsaa: vAph. staar under V, laCour. under L, men D&H. er alfabetiseret ind som DH. I overensstemmelse med den i ordbogen raadende praksis er aa (og å) behandlet som a + a og altsaa alfabetiseret ind foran ab.

Et forfatternavn efterfulgt af en bogtitel i parentes henviser til et stykke, skrevet til eller optaget i vedkommende bog, tidsskrift etc., fx. PHFrim. (Rahb.LB.I.160) = P. H. Frimann i Rahbeks Læsebog I, side 160. I saadanne tilfælde er der tale om to selvstændige forkortelser, der maa søges hver paa sin alfabetiske plads, henholdsvis under PHFrim. og under Rahb.LB.

Halvbind (og afdelinger med særskilt paginering) betegnes som regel ved 1 og 2 (osv.) tilføjet efter bindets romertal, fx. VortHj.I,2.33 = s. 33 i "Vort Hjem" første binds andet afsnit.

Naar der af et værk undertiden citeres en anden udgave end den i forkortelseslisten anførte, er der som regel til den ellers brugte forkortelse føjet eksponenttal (som udgavebetegnelse) og trykkeaar; fx. finder man i efterfølgende fortegnelse, at KLars.Ci. betegner Karl Larsen, Cirkler. 1893. KLars.Ci.² (1909) betegner da samme bogs 2. udgave 1909. Paa samme maade finder man, at DL. betegner Sechers udgave af Danske Lov 1891; DL.(1683) betegner da originaludgaven 1683. For de anførte bøger og periodica er udgivelsesstedet (eller antages det at være) København, hvis ikke andet er angivet.

De danske forfatteres og oversætteres fødsels- (og døds)aar er, for saa vidt den paagældende har en særlig artikel i forkortelseslisten, kun anført der, og ikke de andre steder, hvor han ellers forekommer, se fx. HjælpeO./HDahl. og Funke.(1801)./Hornemann., CGRafn., Kielsen. Da skribentens alder kan have betydning ved vurdering af et citat, har man saa vidt mulig oplyst disse aarstal, ved hvis tilvejebringelse redaktionen med taknemlighed har modtaget hjælp fra mange sider.

Med hensyn til bibelcitater gælder følgende: Hvor ikke andet bemærkes, er det Gamle Testamente citeret efter Bibelen 1871 og det Nye Testamente efter oversættelsen 1819. Et tilføjet aarstal i parentes betegner andre udgaver, fx. (1907). Som tillæg til bemærkningerne i ordbogens 1. bind s. xxxix f. kan føjes, at der senere ved citater fra det Gamle Testamente – foruden til “normalteksten”: 1871-oversættelsen – er taget hensyn baade til Christian VI.s bibel 1740 og til oversættelsen af 1931 samt til prøveoversættelsen: Det Gamle Testamentes apokryfiske Bøger i ny Oversættelse 1938, paa samme maade som citater fra det Nye Testamente, for hvilket “normalteksten” er oversættelsen af 1819, er sammenholdt med Christian VI.s bibel 1740 og med de autoriserede oversættelser af 1907 og 1948. Lejlighedsvis citeres ogsaa andre bibeloversættelser, fx. Tausens oversættelse af de 5 Mosebøger 1535, Christian III.s bibel 1550, Resens oversættelse 1607 ofl.; se ogsaa ndf. under Buhl, GldaBib., Lindberg, OGuldb., SkatRørd., Wolff.

Med hensyn til citater fra love, reskripter o. a. retsforskrifter fra lovgivningsmagt ell. centraladministration (se forkortelser og stikord som AabBrev., Anordn., Bek., Best., Bev., Cirk., Forordn., Fund., Grundl., Instr., Kanc., KglResol., Konfirm., Konvention, Kundg., Lov, Min., Pl., Plan, Prom., Regl., Regulativ, Reskr., Resol., Skr., Vedt.) gælder følgende:

1. Love, forordninger, anordninger, plakater, bekendtgørelser, kundgørelser olgn. citeres
   • for tidsrummet 1700-1849 efter J. H. Schou: Chronologisk Register over Kgl. Forordninger og Aabne Breve (fortsat af Kolderup-Rosenvinge). II-XXV. 1777-1850;
   • for tidsrummet 1850-1870 efter T. Algreen-Ussing: Love og Anordninger. I-XV. 1851-71, eventuelt efter Lovsaml. (se denne forkortelse);
   • for tidsrummet 1871 ff. efter Lovtidende for Kongeriget Danmark (Lovtid.), eventuelt efter Lovsaml. (se disse forkortelser).
2. Reskripter, ministerielle skrivelser, resolutioner, reglementer, cirkulærer, instrukser, fundatser, lavsartikler olgn. citeres
   • for tidsrummet 1700-1812 efter L. Fogtman: Kgl. Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve. III-VII,3. 1786-1823.
   • for tidsrummet 1813-1870 efter T. Algreen-Ussing: Kgl. Reskripter (forts. af C. Ussing og J. Finsen). 1825-1918.
   • for tidsrummet 1871 ff. efter Ministerialtidende (MinT.).
3. Som supplement til (eller i stedet for) de under 1. og 2. nævnte samlinger er benyttet: Gødes forordninger 1643-70 (se forkortelsen Gøde). – Kvartudgaven af forordninger 1670-1847 (se forkortelsen Kvartudg.). – P. Rosenstand Goiske: Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende. I-IV. 1803-05; J. C. Hedegaard, H. Kierulf, M. C. Rehder: do. I-XXVI. 1805-57. Citater fra disse to samlinger er betegnet med MR. (d. v. s. militære reskripter). – L. Fogtman og F. T. Hurtigkarl: Samling af Forordninger, som vedkomme Geistligheden. 3. Udg. I-III. 1838-40. C. F. Schwartzkopf: Kgl. Rescripter Gejstligheden vedkommende. I-VI. 1855-65. Love og Expeditioner vedkommende Kirke- og Skolevæsen 1857 ff. Citater fra disse tre samlinger betegnes med et GR. (d. v. s. gejstlige reskripter).

Med hensyn til lydskrifttavlen skal følgende bemærkes: Ordbogens lydskriftsystem hviler i alt væsentligt paa Otto Jespersens bøger Fonetik 1897-99 og navnlig Modersmålets fonetik 1906; paa dette grundlag er der i 1916-1919 opstillet faste regler (se herom forord til {1. bind s. xxxi}), som er overholdt gennem hele ordbogen. I tilknytning til den i ordbogen givne udtalebetegnelse har Aage Hansen foretaget en nøjere undersøgelse af udtalen i moderne dansk og skrevet en bog derom, som nu foreligger i boghandelen; den giver udførlige og systematiske udredninger af ordenes udtale m. m. i rigssproget, og da den forsynes med et ordregister, vil man let kunne orientere sig deri.