Den Danske Ordbog
 
Du er her: Forside / Sprogligt / Forbedringshus

Forbedringshus

Handlinger tilknyttet webside
Hvad vil det sige at blive dømt til forbedringshusarbejde?
forbedringshus

George Cruikshank:
”Fagin in the condemned
Cell (Oliver Twist)”,
ætsning 1838

Spørgsmål:

Allerførst tak for en formidabel god netordbog, som har været til stor hjælp for mig, i mit arbejde med ældre tekster, i forbindelse med mit studium til lærer. Jeg ved ikke, om jeg kan rette henvendelse til jer omkring specifikke ord, men jeg prøver:-)  Jeg har til min kommende eksamen en tekst "Kun en tiøre!" skrevet 1884 af Anna Erslev. Her står:

Her hjemme begik han flere tyverier, blev straffet den ene gang efter den anden og blev til sidst for ti år siden på grund af et større indbrud dømt til forbedringshusarbejde. Han havde lige nu udsonet straffen og var kommet ud for et par dage siden, men han havde ingen anden udvej end at tigge sig frem.

Jeg er meget i tvivl om, hvordan dette ord skal forståes? Betyder det det at han kom i fængsel ? Eller, at han under sit fængselsophold skulle udføre arbejde, der kunne forbedre hans karakter og i så fald hvilket arbejde ? Skal ordet husarbejde her læses, som det opfattes i traditionel forstand? Eller dækker det over en anden betydning? Håber på jeres hjælp. Lena L.N. 29. maj 2009

Svar:
Der er tale om strafarbejde i et såkaldt forbedringshus, en slags fængsel (jf. tugthus, rasphus, tugt-, rasp- og forbedringshus). Prøv at få adgang til 1. udgave af Salmonsens Konversationsleksikon (eller se den online). I bind 7 er der en udførlig artikel om fængselsvæsenets historie i Danmark, herunder en omtale af forbedringshusarbejde. Henrik Andersson