Den Danske Ordbog
 
Du er her: Forside / Sprogligt / Fonetisk alfabet (radiokommunikation)

Fonetisk alfabet (radiokommunikation)

Handlinger tilknyttet webside
Hvad kaldes det når man staver ved hjælp af navne?
Fonetisk alfabet (radiokommunikation)

Foto: www.pixabay.com

Spørgsmål:

Jeg behøver hjælp: Hvad er det korrekte ord for at man staver til et ord ved hjælp af navne? 

Fx Anna

Anne – Nina – Nina – Anne

På forhånd tak for svar. Kirsten U. 2. maj 2021

Svar:

Tak for dit spørgsmål. Fænomenet optræder under forskellige betegnelser, bl.a. "fonetisk alfabet" og "telefonalfabet". Generelt i radiokommunikation, fx også ved nød- og identifikationsmeldinger fra bl.a. fly og skibe, benyttes et internationalt fonetisk alfabet, hvor hvert bogstav modsvares af et navn eller et andet let genkendeligt ord. Det indledes således:

Alpha
Bravo
Charlie
Delta

I dansk sammenhæng findes en form for uofficielt telefonalfabet, der indledes således: 

Anders
Bente
Charlie
Dorthe

men der er plads til individuel variation. For eksempel foreslår den liste jeg har set, Niels for N, men du nævner selv Nina for N, og det kan jo fint fungere hvis der ikke opstår tvivl.

I øvrigt er betegnelsen "fonetisk alfabet" ikke helt heldig da den også kan henvise til et alfabet med lydskrifttegn som fx IPA (International Phonetic Alphabet) eller Dania, som er specielt udviklet til dansk. Henrik Lorentzen