Den Danske Ordbog
 
Du er her: Forside / Sprogligt / Føje

Føje

Handlinger tilknyttet webside
Betyder "føje" 'få' når vi siger "om føje år"?
Kalender

Foto: Fluff (Wikimedia Commons)

Spørgsmål:

Ordet føje. Mangler der ikke en forklaring på at ordet også betyder 'få' – om føje år = om få år? Thomas K. 15. marts 2010

Svar:

Tak for din henvendelse. Adjektivet føje betyder 'kort', ikke 'få'. Udtrykket om føje år betyder altså 'om nogle år, der hurtigt er gået', eller som Den Danske Ordbog forklarer 'efter forløbet af en kort årrække'. Der er nok mange, der i deres stille sind tillægger føje i føje år betydningen 'få', men det er altså årenes varighed, ikke antallet af dem, som udtrykket går på. Henrik Andersson