Du er her: Forside / KorpusDK / Hjælp til søgning / Hjælp: Faste udtryk

Søgning efter faste udtryk

Handlinger tilknyttet webside
Vejledning i at søge efter faste udtryk
Funktionen giver et hurtigt overblik over sprogets bestand af faste udtryk, hentet fra Den Danske Ordbog. Et klik på et udtryk i oversigten finder eksempler i korpus.

Hvad er faste udtryk?

Faste udtryk er to eller flere ord der ikke er kombineret frit med hinanden, men som optræder sammen i mere eller mindre faste sproglige grupperinger. De afspejler den måde man plejer at sige tingene på, bestemt af sædvane og tradition. Fagfolk opererer med adskillige typer faste udtryk og er ikke altid enige om hvordan de skal afgrænses. På KorpusDK bruges faste udtryk ret bredt og omfatter de fleste typer inden for fraseologien. De vigtigste er:

type

forklaring

eksempler

kollokationer

ord der optræder hyppigt sammen med hinanden og er eksempler på typisk sprogbrug

lys stemme, til skræk og advarsel, skingrende skør

termer

fagligt definerede udtryk der bruges til klassifikation

det periodiske system, gul okseøje

idiomer

udtryk med en samlet betydning der ikke kan udledes af de enkelte ords betydning, ofte billedlige

se dagens lys, gøre sine hoser grønne, lugte lunten

ordsprog og talemåder

udtryk der sammenfatter en erfaring eller rummer en traditionel visdom

højt at flyve, dybt at falde; der er mere mellem himmel og jord

De faste udtryk giver et indtryk af ordenes kombinationsmuligheder og sprogets særpræg. Den Danske Ordbog har registreret mange faste udtryk, og det er dem man kan søge i ved at klikke på Faste udtryk.

Faste udtryk: hjerte (Faste udtryk)
 Resultatet af en søgning efter
 faste udtryk med hjerte
 (vis i fuld størrelse)

Søgeresultatet præsenteres som en alfabetisk liste over udtryk fra Den Danske Ordbog. Klik på et udtryk for at slå op og finde teksteksempler i KorpusDK. Udtrykket "oversættes" da til en standardsøgning med alle bøjningsformer valgt for ordene i udtrykket. Det kan føre til interesante resultater som det kan ses af eksemplet ved siden af.

Nogle udtryk indeholder tomme pladser, gengivet med en streg (underscore). Det skyldes at der er variation på den pågældende plads. Når man klikker på udtrykket for at søge efter korpuseksempler, søges der derfor efter et uspecificeret ord på den pågældende plads.

En søgning ved hjælp af Faste udtryk finder naturligvis kun de udtryk der er registreret i Den Danske Ordbog.

Konkordans: have_på hjerte (Faste udtryk)
En søgning efter teksteksempler viser
at udtrykket at have noget på hjerte
har fået konkurrence af varianten at
have noget på hjertet
(vis i fuld størrelse)

Man kan selv komme på sporet af faste udtryk ved at lave sin egen søgning direkte i KorpusDK. Det kan gøres ved at søge efter Naboord.

Hurtigt i gang

Der er 3 søgemuligheder på KorpusDK:

Teksteksempler

Hvilke fugle skydes med kanoner?

Naboord

Hvilke ord optræder hyppigt sammen med "bevægelse"?

Faste udtryk

Find de faste udtryk som "hus" optræder i