Elv, å eller flod?

En elv på Eidsland, Eksingedalen
Foto: Chris-Håvard Berge
(Wikimedia Commons)

Kommentar:

En eller anden har i løbet af weekenden har oprettet et opslag på Den Store Danske om 'elv' med den kortfattede og vel sagtens ufuldstændige beskrivelse: "elv, nordisk betegnelse for en flod eller å". Men eftersom den efter min formodning umiddelbart virkede forkert mht 'å'-delen, så blev udtrykket slået på via sproget.dk.

For det første er det, at det er en nordisk betegnelse både rigtig og samtidig en anelse tvetydig. Det er korrekt, at f.eks. man på norsk tilsyneladende omtaler selv floder uden for Norden som elve, men om det også er tilfældet for svensk i hhv. Sverige og Finland, er lidet sandsynligt. Men at elv er en betegnelse for floder i Norden (og evt. De Baltiske Lande) er korrekt, også på dansk, selv om opslag både i Den Store Danske og Wikipedia.dk har eksempler på fejl med elve, der kaldes floder i Norden.

Mest kompliceret er situationen nok i Den Finske Bugt, hvor der givetvis løber både åer, elver og floder ud i havet. På finsk er det lidt lettere, idet man her kun anvender betegnelsen joki for alle tre ting, da det mindre alternativ puro er en bæk på finsk; men det er nok en anden sag.

Det er imidlertid forkert at foranledige læserne til at tro, at alle vandløb i Norden betegnes som elve, sådan som opslaget i Den Store Danske kunne give indtryk af. Det hedder da vist stadig Mørum Å, eller nu Mörum å, lige som Vantaanjoki stadig hedder Vanda å på svensk (og derved retteligt Vanda Å på dansk) og tilsvarende Porvoonjoki hedder Borg å på svensk (og derved retteligt Borgå Å på dansk), og slet ikke noget med elv.

Begge sidstnævnte åer har jo netop historisk givet ophav til de to vigtige kystbyer ved Den Finske Bugt, Helsingfors og Borgå, som har fået deres oprindelige navne efter hhv. [det oprindelige navn for Vanda Å] Helsinge å (eller rettere fossen på åen) [hvor byen oprindelig lå] og Borg å. De finske navneformer, Helsinki og Porvoo, er kommet til siden hen i en forfinskning af navnene, men det er en anden sag. Til gengæld betegnes Kymijoki, på svensk Kymmene älv, (og derved på dansk Kymmene Elv) altså som en elv. Og som en undtagelse betegnes den elv, som løber ud i Viborgfjorden, Vuoksi på finsk, og Vuoksen på svensk og dansk, og Vuoksa på russisk, helt uden hverken å eller elv med i navnet på nogen af alle sprogene. Sidstnævnte blot som et eksempel på en anden form, selv om det nok ikke er noget ekstraordinært, hvis man sammenligner med, at både Ejderen og Rhinen også omtales uden flod efterhægtet, for nu at tage et par tilfældige eksempler.

Den egentlige mangel i opslaget på DDO er derfor, at forklaringen på, hvad en elv er, er mangelfuld, når det kun "gælder" vandløb i Norge og Sverige. Finland mangler helt, men hvad med Island og Grønland? [Åland har næppe elve; en antagelse uden at have kontrolleret den efter]. Der findes da vist også elve både i Island og Grønland.

Noget andet underfundigt er jo også, at opslaget forklarer det med "større vandløb i bjergene", selv om bjerge i de nordiske lande eller kaldes for fjelde – helt i stil med problematikken med 'elv' over for 'flod'! Derfor foreslår jeg, at opslaget i DDO eftergranskes og korrigeres af redaktionen, så det bliver sproglig korrekt.

Det samme burde ske i opslaget i Den Store Danske og andre relevante opslag i online-leksikonet - for det kan næppe være helt rigtigt, at en elv angives som nordisk en betegnelse for en å, når en å hedder å også på f.eks. svensk og norsk. Torben A. 8. juni 2010

Svar:

Tak for en grundig redegørelse for ordet og fænomenet elv. Når vi i DDO skriver "især om vandløb i Norge og Sverige", antyder ordet "især" vel at det også kan bruges om vandløb andre steder, fx Finland, Island og Grønland. Det er bare ikke helt så udbredt. DDO beskriver den typiske sprogbrug, men foranlediget af din henvendelse vil vi da overveje om definitionen kan forbedres i retning af det du foreslår. Lars Trap-Jensen