Den Danske Ordbog
 
Du er her: Forside / Sprogligt / Elfenbenskysten

Elfenbenskysten

Handlinger tilknyttet webside
Hvad kaldes en person der kommer fra Elfenbenskysten?
Elfenbenskysten

Illustration: Sodacan
(Wikimedia Commons)

Spørgsmål:

Hvad kaldes en person der kommer fra Elfenbenskysten på dansk? Holger T. 23. januar 2011

Svar:

En person fra Elfenbenskysten kaldes en "ivorianer", og det tilsvarende adjektiv er "ivoriansk". Det skyldes at statens officielle navn er det franske Côte d'Ivoire (egentlig République de Côte d'Ivoire, dvs. Republikken Elfenbenskysten). Det er nu ikke slået igennem alle steder selvom landets præsident allerede i 1985 annoncerede at han kun ønskede landet omtalt med den franske betegnelse (der stammer fra kolonitiden; landet blev selvstændigt i 1960). Ordene "ivorianer" og "ivoriansk" har heller ikke let ved at bide sig fast i dansk sprogbrug, men alternativerne "elfenbenskyster" og "elfenbenskystsk" er ikke vellykkede. "Ivorianer" og "ivoriansk" bruges dog efterhånden en del i dagspressen, ikke mindst i sportsjournalistik ved omtale af fodboldspillere fra Elfenbenskysten. Henrik Lorentzen