Dupere – hvordan udtales det?
Illustration: Xpicto
(Wikimedia Commons)
Spørgsmål:
Mht. verbet dupere har jeg i nogen tid undret mig over at både DDO og Politikens Fremmedordbog alene anbefaler udtalen med u. Jeg har aldrig kunnet få mig selv til at bruge den og var begyndt at hælde til at min egen foretrukne udtale – /dypere/ – simpelthen var sprøjtegal. (Det ord har I for resten ikke i DDO).
Jeg har sagt /dypere/ siden jeg var barn, og bestemt ikke for at dupere nogen med mine (i øvrigt tvivlsomme) franskkundskaber. Men efter at jeg forleden drøftede det med en højt agtet kollega, gik han lige hjem og slog ordet op i Gyldendals Dansk Fremmedordbog fra 1999. Dér står dupere med begge udtaleangivelser, altså både dy og du. Bagefter skrev han til mig at jeg ifølge fremmedordbogen ikke har været galt afmarcheret og kan fortsætte med dy. Jeg vil nu hellere høre din mening. Er dupere på min måde af én eller anden grund lukket ud i kulden? Hvis ikke, burde DDO måske føje dupere med dy til? Ole M. 12. februar 2016
Svar:
Tillad mig at citere fra Den Store Danske Udtaleordbog, redigeret af Lars Brink og Jørn Lund og udgivet 1991:
dupere vb. -ede D: duˈpeˀɔ = duˈpeˀɔ; H, især ældre, også dyˈpeˀɔ.
D står her for distinkt udtale, efter lighedstegnet anføres den normale, umarkerede udtale (her sammenfaldende med den distinkte), mens H står for højsprog. Dette var altså beskrivelsen for 25 år siden. Og dermed er svaret også næsten givet: Udtalen med y er på ingen måde forkert, men den er i dag så sjælden at den formentlig kun kendes og bruges af ældre, dannede mennesker. Den Danske Ordbog er ikke så nuanceret i sine udtaleangivelser at den anfører og kommenterer alle de mange forskellige udtalevarianter et ord optræder i. Der gives som hovedregel én, undertiden to udbredte og etablerede udtaler, og udtalen med y af dupere er med skam at melde i dag så perifer at der ikke er plads til den i Den Danske Ordbog.
Jeg synes dog ikke at du skal ændre din egen udtale af den grund. Til det at blive ældre hører vel også den – undertiden ubehagelige – erkendelse at ens eget sprog ikke længere er normsættende. Lars Trap-Jensen
PS! Tak også for ordet sprøjtegal. Det er noteret, men er ikke nødvendigvis et ord vi har overset. Også det er et eksempel på en ældre sprogbrug: Det er sparsomt belagt i vores tekstsamlinger, men kan slås op i ODS.
Kommentar:
Du har gennemskuet mig. Jeg har den store grønne udtaleordbog stående halvanden mener fra hvor jeg sidder, og det er selvfølgelig den eneste jeg ikke har konsulteret. Sådan er det når man er en kende på den forkerte side af de 70. Til gengæld for min distraktion kan jeg i det mindste trøste mig over at høre til segmentet at ældre, dannede mennesker. Jeg køber betingelsesløst hele dit ræsonnement. Det er ikke dupere der er lukket ude i kulden, kun mig.
Men bemærk venligst at jeg tager det oprejst og hænger nogenlunde på mht. kommasætning. Ole M. 15. februar 2016
