Bisp, en. [bisb, ogs. besb] Bìsp. Høysg. AG.45. flt. -er, † -e (Holb.DH.I.86. Mall. SgH.569). (glda. (Rimkr.) og sv. d. s.; af Biskop; uden for ssgr. nu foræld. ell. spøg.) 1) † d. s. s. Biskop 1. den Hellig Aand satte eder til bisper (1819: Tilsynsmænd). ApG.20.28(Chr.VI). Phil.1.1(Chr.VI). 2) d. s. s. Biskop 2. hand er en Hund til at giøre Vers; Jeg troer icke nogen . . Bisp kunde giøre dem bedre.Holb.Tyb.III.7. man vil finde Bisper og Præster drage Sværdet og fegte for Fædrenelandet.Mall.SgH. Fort.7v. *mangen Provst med Pibekrave, | Og selve Bispen blev hans Ven.Bagges.Ep. 167. SvGrundtv.FÆ.II.200. ved navne kun i enkelte forb.: *Vilhelmus Bisp og Konning Svend.Grundtv.RR.40. Mortensdag er opkaldt efter Morten bisp ┆ Feilb.II.614. talem. (m. hentydning til sagnet om Morten bisp, der skjulte sig i en gaasesti. Arlaud.542): sidde (ligge, have det) som en bisp i en gaaserede (ell. svanerede olgn. Feilb.) dvs.: sidde lunt og blødt, godt, mageligt, indpakket i dyner og puder osv. (ofte overf.). VSO.II.331. HCAnd.VII.84. Dersom Kongedømmet har siddet som Blommen i et Æg, har Kirken siddet som en Bisp i en Gaaserede.Hørup.II.47. jf.: Er det nu ikke rart? sagde han og smilte som en Bisp i en Gaaserede.Bang.S.124. 3) † d. s. s. Biskop 5. *i Norske Selskab . . | Der Bispen flux til Bollen os skal vinke.TBruun.III. 346. smst.207.285. + gen. -s ell. -es (Cit.1825.(HistMKbh.4R.IV.453)). + 4 (ældre spr.) en slags tobak (jf. Biskop 6 ). Rahb.Min.1792.III.99.
|
|
|
|
