Laban, en. [ˈla·ban] (vulg. ell. spøg. Labant, Laband [ˈla·ˌban'd] KLars.UR.80. Holstein.T.65. AndNx.DM.V.149). flt. -er [ˈla·- ˌban(')ər] (ligesom sv. laban, slyngel olgn. (Th Hjelmqvist. Bibliska personers namn. (1901). 63ff.) fra nt. laban, doven person, drengeagtig, uvorn person, fris. laban, stor, lang, grov, plump person, (nord-)ty. dial. laband, stor, doven, uvorn person, dagdriver (især om halvvoksen); af bibl. propr. Laban (1Mos. 29.5ff.), men i bet. paavirket af ord som ty. labbe, laffe, lapp, laps, flabs (m. lign. bet.); se Dania.III.97ff.; jf. Labbert, Laps, laber i da. fra beg. af 19. aarh. (< JBaden.FrO. jf. Festskr.VilhThoms.354); talespr., jf. Levin.) person, der opfører sig paa en (drengeagtigt) hensynsløs (uforskammet, udannet) maade, især om opløben yngre person, som endnu har drengealderens ell. overgangsalderens uvornhed; (lang) uvorn (yngre) person; lømmel; ogs. m. mere ell. mindre stærkt fremtrædende forestilling om (hensynsløs) nederdrægtighed (slyngelagtighed), næsvis uforskammethed, lapset flothed i væsen og optræden: flab; (ung) slyngel; (næsvis) laps. (ofte i forb. som en lang laban, din lange laban). Hun kom . . kjørende ind til os med sin Datter, som dengang var 13 Aar, og med sin ældre Søn, en lang Laban med en stor hængende Underlæbe og et Par runde, dumme Øine. Gylb.(Heib. Fl.21/91834.sp.3). Et Par . . Labaner blandt Confirmanderne stak Hovederne sammen og fnisede. Ing.LB.I.3. hendes egne to Labaner af Sønner ere de værste Don Juaner i hele Kjøbenhavn. HCAnd.X.125. gamle Labaner, der lyve om Barndommen. Kierk.VII.521. det meget knebne Orkester (var belyst) med Tællepraase, der bleve pudsede af en Laban i kort Trøie. Davids. KK.221. (de adeliges) Sønner ere i Almindelighed elskværdige Labaner, som . . ansee det for en Forbrydelse at skyde en Agerhøne i Sædet. Bergs.GF.II.336. Mademoiselle Leterrier havde en “Nevø”, en lang friseret Laban af en Referendar, der besøgte hende to Gange om Aaret og regelmæssigt tømte hendes Sparekassebog. Bang.SE.124. hans Ansigt og Holdning fik et Udtryk, netop som om en uforskammet Laban havde sagt en dum Grovhed til ham. JakKnu.LS.87. jf.: *Hanen var Kineser | og Noget af en Laban; | bejled strax til Tulte, | fordi hun var fra Japan. Rich.I.32.
|
|
|
|
