betænksom, adj.[beˈtæɳ'gsωm] (ænyd. d. s.; jf. ty. bedachtsam).1) til betænke 1. 1.1) 
som tænker sig (godt) om; (efter-) tænksom; besindig; forsigtig. ligesaa fornødent som det var for den første (dvs.: Philip af Makedonien) at være frygtsom, snedig og betænksom, saa nødvendigt for den sidste (dvs.: Alexander den store) var det at løbe uden Betænksomhed Hovedet mod Væggen. Holb.Hh.II.156. Han er en god Deel meer kiæk end fornuftig eller betænksom.Ew.V.292. den samme Frygt giorde ham og yderlig betænksom i at forandre de Meninger, som engang var ham indprentede.smst.VI.240. Vi drøsede afsted Fod for Fod (thi de schweitzerske Rideheste gaae meget betænksomt).Bagges.DV. IX.352. Grev Albert og Bispen toge vaersomt til Bægerne og bleve mærkelig betænksommere som Sengetiden nærmede sig.Ing.VS.I.75. Dog bi! Jeg vil gaae betænksomt tilværks.Hrz.XVIII.135. JPJac. II.133. Sødb.GD.61. om handlinger, ytringer, miner olgn., som vidner om eftertanke ell. forsigtighed. jeg raser ikke . . men taler sande og betænksomme Ord.ApG.26. 25. hans Adfærd var stille og betænksom. Ing.VS.I.7. Lidt efter saa jeg Onkel med betænksomt Blik maale Højden og Breden af Disken, som han saa uforvarende havde sat over.Goldschm.II.39. Han havde . . sat Pegefingeren op under Næsen og trykkede Spidsen iveiret . . I denne betænksomme Stilling . . blev han staaende nogle Øieblikke.Etlar.SB.200. 1.2) som tænker paa, sørger for alt, tager alle muligheder i betragtning; forudseende. Du er en inderlig betænksom Mand! HCAnd.VII.166. Køllen blev slængt hen i Græsset – saa langt bort som muligt og, da det vistnok har været en betænksom Dreng, udenfor Tøjret, for at ikke Koen skulde hilde sig. Schack.452. Huusmoderen er . . betænksom, naar hun ved Vinterens Komme vel forsyner sit Huus.PEMüll.338. det var meget betænksomt af dig at tage min overfrakke med til mig ┆ 2) (sj.) d. s. s. betænkelig 2.2. *Ynglingen betænksom stod: | Med en Brynie kort og brusten. Oehl.L.I.118. *Denne Skjæbne heel betænksom | Gjorde mig og sorrigfuld. Heib.Poet.III.58. 1.2 som tænker på, sørger for alt; forudseende; + som tænker på andre mennesker; hensynsfuld (jf. omtænksom ). + han har altid været meget betænksom over for sine forældre. NDO. musikforlagskontorchefen, som var så betænksom med at sende koncertbilletter (når der givet ikke blev udsolgt, naturligvis). PoulØrum.Skyggen ved din højre hånd.(1959).48.
som tænker sig (godt) om; (efter-) tænksom; besindig; forsigtig. ligesaa fornødent som det var for den første (dvs.: Philip af Makedonien) at være frygtsom, snedig og betænksom, saa nødvendigt for den sidste (dvs.: Alexander den store) var det at løbe uden Betænksomhed Hovedet mod Væggen. Holb.Hh.II.156. Han er en god Deel meer kiæk end fornuftig eller betænksom.Ew.V.292. den samme Frygt giorde ham og yderlig betænksom i at forandre de Meninger, som engang var ham indprentede.smst.VI.240. Vi drøsede afsted Fod for Fod (thi de schweitzerske Rideheste gaae meget betænksomt).Bagges.DV. IX.352. Grev Albert og Bispen toge vaersomt til Bægerne og bleve mærkelig betænksommere som Sengetiden nærmede sig.Ing.VS.I.75. Dog bi! Jeg vil gaae betænksomt tilværks.Hrz.XVIII.135. JPJac. II.133. Sødb.GD.61. om handlinger, ytringer, miner olgn., som vidner om eftertanke ell. forsigtighed. jeg raser ikke . . men taler sande og betænksomme Ord.ApG.26. 25. hans Adfærd var stille og betænksom. Ing.VS.I.7. Lidt efter saa jeg Onkel med betænksomt Blik maale Højden og Breden af Disken, som han saa uforvarende havde sat over.Goldschm.II.39. Han havde . . sat Pegefingeren op under Næsen og trykkede Spidsen iveiret . . I denne betænksomme Stilling . . blev han staaende nogle Øieblikke.Etlar.SB.200. 1.2) som tænker paa, sørger for alt, tager alle muligheder i betragtning; forudseende. Du er en inderlig betænksom Mand! HCAnd.VII.166. Køllen blev slængt hen i Græsset – saa langt bort som muligt og, da det vistnok har været en betænksom Dreng, udenfor Tøjret, for at ikke Koen skulde hilde sig. Schack.452. Huusmoderen er . . betænksom, naar hun ved Vinterens Komme vel forsyner sit Huus.PEMüll.338. det var meget betænksomt af dig at tage min overfrakke med til mig ┆ 2) (sj.) d. s. s. betænkelig 2.2. *Ynglingen betænksom stod: | Med en Brynie kort og brusten. Oehl.L.I.118. *Denne Skjæbne heel betænksom | Gjorde mig og sorrigfuld. Heib.Poet.III.58. 1.2 som tænker på, sørger for alt; forudseende; + som tænker på andre mennesker; hensynsfuld (jf. omtænksom ). + han har altid været meget betænksom over for sine forældre. NDO. musikforlagskontorchefen, som var så betænksom med at sende koncertbilletter (når der givet ikke blev udsolgt, naturligvis). PoulØrum.Skyggen ved din højre hånd.(1959).48. 
