bekymre, v. [beˈkøm'rə] bekỳmre. Høysg.AG.103. -ede. vbs. -ing (s. d.); jf. Bekymmer. (ænyd. bekumre, fsv. bekymbra; fra mnt. bekummeren (bekumberen), ty. bekümmern; jf. Kummer) 1) (nu vel kun m. overgang til bet. 2) i alm.: gøre bedrøvet; volde uro (jf. Bekymring 1, bekymret 1). Da angrede Herren, at hand havde giort mennisket paa jorden; og det bekymrede (1871: bedrøvede) ham i hans hierte. 1Mos.6.6(Chr.VI). intet kan bekymre ham meer, end naar det gaaer hans Broder ilde. Ew.IV.201. bekymre sig ell. bekymres, være bedrøvet; sørge. hvem vil bekymre sig i disse frydefulde Øyeblik? Wand.Stedm. 32. jeg (havde) intet Videre at gjøre end lønligen at bekymres eller glædes. Kierk. V.38. 2) m. tanken paa fremtiden, aandelig ell. timelig velfærd olgn. (m. h. t. en vis vanskelighed, et ansvar, en besværlig pligt olgn.): fremkalde ængstelige, urolige tanker; volde bekymring (2); gøre bekymret (2). *jeg (har) dette Barn, der og bekymrer mig. Jacobi.SBr.256. *Sligt Savn bekymrer dybt mit . . Sind. PMøll.(1848).I.128. PalM.III. 235. hendes Undergang nærmer sig, men det bekymrer hende ikke. Kierk.I.202. nu (l. br.) kun refl.: bekymre sig, føle (gøre sig) bekymring (2); være bekymret (2). (især m. præp. for ell. sjældnere (mest om nærværende forhold. VSO.) m. præp. over). Bekymrer Eder . . ikke for den anden Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sit Eget. Hver Dag haver nok i sin Plage. Matth.6.34. hvo iblandt Eder kan lægge en Alen til sin Væxt, enddog han bekymrer sig derfor (1907: ved at bekymre sig)? smst.6.27. Høysg.S. 116. At bekymre sig over sin Ægtefælles Sygdom. VSO. Hun begyndte . . at bekymre sig for mig og trak mig med i Kirke. AndNx.DB.107. (jf. bet. 3:) Bekymre jer kun intet om Sagen Monsieur; Jeg vil opspinde noget, hvorved I skal blive hiulpen. Holb.Tyb.I.2. Bekymre sig om en andens Velfærd. Høysg.S.65. 3) m. svækket bet.: fremkalde forestilling om og følelse af en vis afhængighed, forpligtelse, omsorg, interesse, optagethed (af noget) olgn. (jf. bet. 2). “*Peer og Poul har samme Dom.” | – “Peer og Poul mig ei bekymre” (dvs.: bryder jeg mig ikke om). Heib.Poet.X.384. Det skal ikke bekymre Dem! min Kjæreste . . vil med Glæde følge Dem Allesammen hjem. Gylb. I.178. nu kun refl., i udtr. bekymre sig om, lade sig noget være magtpaaliggende; bryde sig om; interessere sig for; tage sig af; tænke paa. Mange leve hen i Taaget, og bekymre sig alleene om at æde og drikke. Holb.Plut.II.4. Høysg.S.116. (man) behøver . . ikke at bekỳmre sig stôrt om nogen anden régel end at skrive, som man tâler. sa.AG.103. de tydske Førster . . bekymrede sig . . om at vælge en mægtig Keiser, der kunde beskierme . . Christenheden imod Tyrkernes . . Magt. Schytte. UR.I.5. man (bør) lære at kiende sig selv førend man bekymrer sig om andre. Ew. VI.62. det var ikke Mandfolks Sag at bekymre sig om Kiøkkensager. Engelst. Qvindekj.248. (de) bekymre sig (kun lidet) om at vorde visere og bedre. Mynst.Betr. I.112. *jeg bekymrer mig ikke stort | Om Værket, som en Poet har gjort. Heib. Poet.X.231. nu kun (spørgende ell.) nægtende: det skal du ikke bekymre dig om ┆ olgn. (nu næppe br.; til dels m. overgang til bet. 2:) bekymre sig med, være ivrigt ell. uroligt optaget af (noget besværligt, vigtigt olgn.). jeg vil aldeeles ikke bekymre mig med noget Examen, som kand sette mit Sind udi U-roelighed, men jevnt troe alt hvad de fleste got Folk udi Staden troe. Holb.MTkr.342.+ (ænyd. ogs. bekymre; jf. kymre ). 2 bekymre sig for. + Bekymr dig nu ikke for den Slags. ErlKrist.MM.118. 3 bekymre sig om. + min Herre bekymrer sig ikke om noget (1871: seer ikke til med mig i Noget af hvad der er) i Huset. 1Mos.39.8(1931).
|
|
|
|
