Burkabil

Kommentar:

Jeg vil hermed protestere over, at man kan finde ordet "burkabil" i Danske Ordbog.

Som det fremgår af jeres egen forklaring er ordet formentlig opfundet af Jette Beckmann, tidl. journalist på DR P4 København i 2007.

Jeg finder det højst uheldigt, at en religiøs beklædning bruges sammen med dovne bilisters manglende rengørelse af deres bilruder.

Jeg har beskæftiget mig med trafik og trafiknyheder siden 1998, og jeg har aldrig hørt dette udtryk. Heller ikke på DR P4 København som jeg flittigt har lyttet til i lige så mange år.

Derfor vil jeg anbefale, at ordet slettes fra Danske Ordbog. Karsten K. 1. december 2015

Svar:

Den Danske Ordbog er en deskriptiv ordbog. Det betyder at vi tager ord med i ordbogen som er tilstrækkelig udbredte i sproget til at de fortjener en beskrivelse. Vi tager ikke som sådan stilling til om vi synes ordene er gode eller dårlige. Ordbogen er jo et redskab som folk kan bruge til at slå op og få en forklaring på ord som de støder på i tekster eller tale. Den Danske Ordbog indeholder i øvrigt flere eksempler på at ord er dannet af bestemte mennesker eller institutioner: kvindefrigørelse (af Georg Brandes), pejlebarn (af Per Schultz-Jørgensen), mandagstræner (af Richard Møller Nielsen) og cykelsupersti (af Københavns Kommune).

Det medfører på den anden side heller ikke at vi ukritisk optager alle ord vi registrerer eller bliver gjort opmærksomme på. I tilfældet burkabil har vi dateret første forekomst til 2007, men ordet er først optaget i ordbogen i 2013. Ordet har først skullet bevise sin levedygtighed før det kom ind i ordbogen, og det er et rimeligt krav at stille til de ord der optages. Burkabil hører til i den mere uformelle del af ordforrådet, og slangudtryk og anden kreativ sprogbrug har ikke nødvendigvis nogen lang levetid i sproget. Der er derfor en risiko for at ordet forsvinder ud af sproget igen hvis det ikke bliver brugt. En søgning med Google giver i øjeblikket 601 resultater; det er hverken voldsomt mange eller helt få, så jeg synes godt det kan forsvares at ordet har fundet en plads i ordbogen. Om det i længden er levedygtigt, kan kun tiden vise.

Du kan læse mere om det deskriptive princip i afsnittet Udvælgelse af opslagsord. Lars Trap-Jensen

Kommentar:

Ønsker Danske Ordbog at blive anmeldt for overtrædelse af racismeparagraffen?

»Straffeloven §266b – racismeparagraffen

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.« Karsten K. 3. december 2015

Svar:

Jeg har hørt kolleger i Sydafrika og visse østeuropæiske lande nævne at de er blevet tvunget til at fjerne bestemte ord fra deres ordbøger fordi de betegner emner der er stærkt tabuiseret eller politisk ukorrekte. Det ligger meget fjernt fra dansk tradition, og Den Danske Ordbog har da også masser af nedsættende ord med, fx nigger, perker og røvpuler. Men det gør da hverken ordbogen racistisk eller sexistisk at vi har registreret at sådanne ord findes og bruges af danske sprogbrugere. Lars Trap-Jensen