Den Danske Ordbog
 
Du er her: Forside / Sprogligt / Stikke op for bollemælk

Stikke op for bollemælk

Handlinger tilknyttet webside
Hvorfor hedder det "at stikke op for bollemælk"?
Mælkeflaske

Kilde: Wikimedia Commons

Spørgsmål: 

Stikke op for bollemælk angives at betyde 'ikke være bange for noget som helst’. Men det er da ikke den oprindelige betydning. Udtrykket stammer jo fra, at karlene på gårdene ikke ville stikke op for bollemælk. Altså stikke neg op – for en ringe kost. Altså er den oprindelige betydning, at man vil have noget for det. Sverre S. 12. november 2009

Svar:

Tak for dine kommentarer. Du er forhåbentlig enig i at den moderne betydning er cirka det der står i DDO. I Nudansk Ordbog står der "ikke give op for noget", og det svarer omtrent til DDO's betydning. Til gengæld bringer Nudansk Ordbog den historiske forklaring du nævner, nemlig at høstkarlene nægtede at stikke hø eller halm op på vognen for en ringe betaling (bollemælken). ODS har også den betydning af "stikke op", men udtrykket "ikke stikke op for bollemælk" forbindes her med "stikke op" i betydningen 'give op'. Der er altså ikke enighed om udtrykkets oprindelse. Faste udtryk bliver i DDO normalt ikke forsynet med historiske oplysninger, i modsætning til opslagsord, men det er et område som vi godt kunne tænke os at forbedre på længere sigt. Henrik Lorentzen