Bjørnetjeneste
Kilde: Robert F. Tobler
(Wikimedia Commons)
Spørgsmål 1:
Hvordan kan det være, at I mener, at en bjørnetjeneste også kan betyde en stor hjælp, bare fordi nogen har misforstået brugen af det, så den forkerte forståelse har spredt sig?
I skriver det selv, at ordet “bjørnetjeneste" stammer fra historien om bjørnen der velment ville fjerne en flue, men slog for hårdt. Casper K. 2. oktober 2021
Spørgsmål 2:
Min kæreste og jeg har diskuteret ordet bjørnetjeneste, og vi forstår simpelthen ikke at vi i den danske retskrivningsordbog har et ord, der kan betyde to modsatrettede forhold.
Det skaber vel bare mere forvirring – særligt taget i betragtning af at det danske sprog er et ret så svært sprog at forstå i forvejen. Hvad er argumentet for at man "har godkendt" den "forkerte" måde at bruge ordet på (altså at det er en stor tjeneste)? Jonas L. 2. oktober 2021
Svar på begge spørgsmål:
Som en betydningsordbog vil Den Danske Ordbog gerne hjælpe de brugere der støder på et ord eller et udtryk som de ikke forstår. Og vi kan kun hjælpe dem hvis vi beskriver den sprogbrug som vi finder i vores sproglige kilder. Derfor medtager vi og beskriver ord og udtryk med de betydninger som vi kan iagttage i vores beskrivelsesgrundlag, også selvom der er tale om sprog som nogle regner for grimt, forkert, dårligt, nedsættende osv.
Sproghistorien er fuld af eksempler på at sproget har udviklet sig fordi nogen har misforstået, sammenblandet og omtolket eksisterende ord og vendinger. For 150 år siden sagde man at "stå halv skade" (se dette udtryk i ODS, bet. 2.2.) når man skulle dele en regning, men det udtryk blev misforstået, og man begyndte – fejlagtigt – i stedet at sige "slå halv skade". Engang betød en psykopat en 'sindssygelæge' (se fx Meyers Fremmedordbog), men i dag bruges det om patienten snarere end lægen. Eller et nyere eksempel på et pendulord: Ordet lemfældig betyder for de fleste i dag 'skødesløs, sjusket', men det er en ret ny betydning. I DDO har vi dateret det første belæg på denne betydning til 1967. Den oprindelige betydning er derimod 'mild, lempelig', altså nærmest det modsatte eller i hvert fald noget helt andet. Dengang i slutningen af 1960'erne har der sikkert været en tilsvarende modstand mod den nye og "forkerte" betydning, men den er ikke desto mindre i dag næsten enerådende.
Hvilken vej udviklingen går, kan selvfølgelig være svært at forudse når man befinder sig inden for det tidsrum hvor begge betydninger optræder side om side. I tilfældet bjørnetjeneste kan det meget vel tænkes at den megen fokus på ordet og fænomenet pendulord har været så voldsom at mange er blevet opmærksomme på historien bag, og den nye betydning går derfor måske i sig selv igen. Det ved vi først om nogle år. Lars Trap-Jensen
Se også en anden Sprogligt med samme emne: Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste.
