Betydningsangivelser
Handlinger tilknyttet webside
- 1 Rækkefølge og struktur
- 2 Underbetydninger
- 3 Brugsbestemmelser
- 4 Betydningsbeskrivelse
- 5 Sprogbrugsoplysninger
- 5.1 Sprogbrugernes alder
- 5.2 Geografi
- 5.3 Udbredelse
- 5.4 Talesprog eller skriftsprog
- 5.5 Teksttype
- 5.6 Valør
- 5.7 Kommunikationssituation
- 5.8 Datering
- 5.9 Historiske forhold
- 5.10 Korrekthed
- 6 Betydningsrelationer
Rækkefølge og struktur
Et ords betydningsbeskrivelse står anført efter bøjning og udtale, under overskriften Betydning. Betydningsdelen indeholder ét eller flere nummererede afsnit med hver sin betydning. Betydningsnumrene fremgår desuden af kassen Overblik. Herfra er det muligt at klikke sig direkte til den ønskede betydning.
Rækkefølge
Som hovedregel er betydningerne ordnet i rækkefølge efter faldende udbredelse i sproget sådan at den mest almindeligt brugte betydning står først. I nogle tilfælde er rækkefølgen dog en anden, nemlig når hovedreglen ville føre til et unaturligt resultat, fx hvis den betydning som de fleste umiddelbart vil regne for grundbetydningen, først kom længere nede i artiklen, eller hvis en abstrakt betydning afledt af en konkret betydning kom før denne. Et eksempel på fravigelse af hovedreglen er artiklen neon. Dette ord er i almindeligt sprog mere udbredt i betydning 2 end i betydning 1, men de fleste føler det urimeligt hvis grundbetydningen placeres sidst; grundstoffet med betegnelsen neon er jo udgangspunkt for anvendelsen af det i fx neonrør.
Underbetydninger
I artiklen neon er forskellen mellem de to betydninger stor. Men sådan er det langtfra altid. Hvis den indbyrdes forskel mellem to eller flere betydninger er lille, foretrækkes en opbygning med en betydning og en eller flere underbetydninger. Også underbetydningerne begynder på en ny linje og er markeret 1a, 1b osv.
Underbetydningen kan være en faglig betydning (som vist i eksemplet admiral), en delbetydning, en overført betydning eller en udvidet betydning i forhold til overbetydningen.
Brugsbestemmelser
Som det fremgår af eksemplerne admiral og analfabet, står der sommetider, med grånet skrift og store bogstaver, en oplysning foran beskrivelsen af en betydning. Denne oplysning kan pege på en begrænsning vedrørende ordets brug i den pågældende betydning, en begrænsning til en sprogsfære hvor ordet bruges i netop den betydning. Det kan være et bestemt fagligt område eller en særlig sprogbrug, nemlig slang eller jargon.
Slang
Med slang menes former for sprogbrug som på en uhøjtidelig, fantasifuld og undertiden stødende måde afviger fra almensproget, bl.a. ved brug af kreativt billedsprog, og som ikke er begrænset til en bestemt socialgruppe eller en bestemt faggruppe.
Jargon
Jargon er sprogbrug som har samme sproglige kendetegn som slang, men er begrænset til en kreds af sprogbrugere med fælles interesseområde.
Brugsbestemmelserne slang og jargon markeres som vist i eksemplerne bildæk og diske.
Fag
En betydning er markeret med et fag hvis ordet i den betydning er almindeligt kendt og brugt inden for det nævnte fag, men betydelig mindre kendt og brugt uden for faget. Hvis ordet kun har én betydning og den er faglig, er ordet dog ikke fagmarkeret, men tilknytningen til en faglig sfære fremgår så direkte eller indirekte af betydningsbeskrivelsen.
Overført brug
Oplysningen foran betydningsbeskrivelsen kan også angive at den følgende betydning er overført i forhold til betydningen forinden i artiklen. Der kan godt være flere overførte betydninger til en betydning.
Skift i ordklasse
Endelig kan oplysningen foran betydningsbeskrivelsen angive et skift fra opslagsordets ordklasse til en anden ordklasse, dog inden for samme betydningsområde. Ved skift til ordklassen substantiv angives substantivets køn ofte.
Betydningsbeskrivelse
Et opslagsord kan have en, to eller en hel række betydninger som forklares. Forklaringen gives oftest i form af en definition. Undertiden forklares betydningen dog ved hjælp af ét eller flere synonymer, en henvisning til et andet opslagsord eller en formulering der indledes med "bruges for at udtrykke ..", "bruges som .." eller lignende. En sådan formulering beskriver ordets betydning ved at oplyse om hvordan det bruges. Artiklen abe1 viser tre af disse muligheder.
Beskrivelsen af abe's betydning 1 er typisk. Definitionen består af et overbegreb, pattedyr, og nogle karakteriserende bestemmelser til overbegrebet der afgrænser pattedyret abe i forhold til andre pattedyr. Definitionen har en sådan form at den i en given tekst, om end med besvær, ville kunne erstatte ordet abe og give den samme mening.
Eksemplet abe, betydning 2 viser at en betydningsbeskrivelse kan indeholde et semikolon. Et semikolon kan adskille forskellige aspekter af betydningen, opdele en lang betydningsbeskrivelse i to eller flere mindre, mere tilgængelige dele eller variere den sproglige formulering af betydningen.
Tilføjelser til betydningen
I nogle tilfælde har betydningsbeskrivelsen en tilføjelse skrevet efter en tankestreg. I almindelighed indeholder tilføjelsen oplysninger der uden direkte at tilhøre betydningsdefinitionen bidrager til at forklare betydningen. Det kan være nærmere omstændigheder, præciseringer, indskrænkninger eller eksemplifikationer der supplerer den centrale betydning som definitionen forinden har formuleret.
Betydningsforklaringen kan også indeholde en tilføjelse skrevet efter en lillle prik. Her står der oplysninger der ikke kan siges at høre til den egentlige betydningsbeskrivelse, men som supplerer den ved at give oplysninger om den del af virkeligheden som ordet betegner. Det er oplysninger man også ville kunne finde i en encyklopædi eller et leksikon. De er ikke strengt nødvendige for at forstå hvad ordet betyder, men er nyttige som supplerende information.
Sprogbrugsoplysninger
Efter betydningsbeskrivelsen kan der under overskriften SPROGBRUG stå én eller flere oplysninger om begrænsninger i ordets brug med hensyn til en række forhold. Nedenfor er disse forhold anført med eksempler på hvordan brugsbestemmelserne ser ud i artiklerne. Til højre for artikeleksemplerne viser en lille tabel de mest almindelige bestemmelser for nogle af forholdene.
Sprogbrugernes alder
- gammeldags
- især unge
- især børn
- ...
Er ordet især eller næsten kun udbredt blandt børn, blandt unge eller blandt ældre?
Geografi
- især Jylland
- især Provinsen
- især Hovedstaden
- ...
Er ordet især eller næsten kun udbredt bestemte steder i Danmark, fx i Jylland eller i Hovedstaden?
Udbredelse
- sjældent
- nu sjældent
- ...
Er ordet sjældent? Har det evt. været mere udbredt tidligere?
Talesprog eller skriftsprog
- især talesprog
- især skriftsprog
- ...
Er ordet især eller næsten kun udbredt i talesprog eller i skriftsprog?
Teksttype
- især i bibelske tekster
- især i sportsjournalistik
- især i officielt sprog
- især i madopskrifter
- ...
Er ordet især eller næsten kun udbredt i en bestemt slags tekster, fx reklametekster eller tegneserier?
Valør
- formelt
- uformelt
- nedsættende
- spøgende
- højtideligt
- forskønnende
- poetisk
- ironisk
- ...
Har ordet oftest en bestemt stilværdi?
Er ordet nyt i dansk, og hvornår kom det så ind i sproget? På dette sted i ordbogsartiklen kan årstallet for den tidligst kendte forekomst af opslagsordet i den aktuelle betydning være anført, se fx advarselstrekant i boksen til højre. Oplysningen har formen kendt fra 19... Hvis oplysningen gælder opslagsordet som sådant, ikke en enkelt betydning, står den først i artiklen, under OPRINDELSE. Dette gælder fx abortpille.
Historiske forhold
Betegner ordet noget fra gamle dage? Markeringen historisk eller især historisk viser at tingen, fænomenet, begrebet eller sagen som opslagsordet betegner, (især) tilhører ældre tider. Betydningen relaterer sig altså til historiske forhold, men det bliver ordet ikke nødvendigvis gammeldags af.
Korrekthed
Kan der være tvivl om hvorvidt ordet bruges korrekt? En central brugsbestemmelse for opslagsordet i den aktuelle betydning gælder korrektheden af at bruge ordet på netop den måde, eller rettere sprogbrugernes opfattelse deraf. Mener mange eller nogle at denne brug af ordet er forkert? Oplysning om dette gives med formuleringen denne brug regnes af mange for ukorrekt eller denne brug regnes af nogle for ukorrekt. Læs mere om korrekthed i afsnittet Beskrivelse eller norm.
Betydningsrelationer
Efter brugsbestemmelserne kan der følge en eller flere angivelser der har forbindelse med opslagsordet i den aktuelle betydning. Det drejer sig om følgende angivelser:
Forkortelse
Udtryk der ofte eller i visse sammenhænge bruges som forkortelse af opslagsordet. Mærket FORKORTELSE markerer hvor der står en forkortelse.
Symbol
Tegn eller tegnfølge der i bestemte sammenhænge bruges i stedet for opslagsordet. Mærket SYMBOL markerer hvor der står et symbol.
Synonym
Ord med samme eller næsten samme betydning som opslagsordet, sådan at synonymet kan erstatte opslagsordet. Der kan være anført mere end ét synonym, og der kan stå en kort kommentar foran et synonym. Mærket SYNONYM markerer det sted i artiklen hvor synonymet eller synonymerne står. Langt de fleste synonymer kan slås op i ordbogen ved at klikke på linket.
Antonym
Ord der betyder det modsatte eller omtrent det modsatte af opslagsordet, sådan at antonymet sammen med en nægtelse, fx ikke, kan erstatte opslagsordet. Der kan være anført mere end ét antonym. Mærket ANTONYM markerer hvor der står et antonym. Langt de fleste antonymer kan slås op i ordbogen ved at klikke på linket.
Se også
Under denne overskrift anføres ord som det er nyttigt at sammenligne med for at forstå betydningsbeskrivelsen fuldt ud. Ofte drejer det sig om ord med en betydning der er næsten den samme som opslagsordet, men adskiller sig fra det på et vigtigt punkt. Det kan også være ord der staves eller udtales næsten som opslagsordet, men netop ikke bør forveksles med det. Ord der anføres under overskriften SE OGSÅ kan altid slås op i ordbogen.
